Helt bagvendt procedure med omfartsvejen

Lokalpolitik 4. september 2007 06:00

PLANLÆGNING: Mogens Wiese fra Øland gør sig i et læserbrev til talsmand for, at nu skal vi skynde os at sige ja tak til en omfartsvej syd om Brovst, Halvrimmen og Arentsminde. Mogens Wiese konstaterer: Borgerne bliver hørt, og meningerne er meget delte. Nej, borgerne bliver jo netop ikke hørt, vi skal bare møde op for sammen med lokalpolitikere og erhvervsråd at danne heppekor for at få en omfartsvej. Så kan der altid senere tages stilling til den lille detalje med, hvor den skal placeres - hvem der skal betale prisen for de ødelæggelser og gener en sådan vej også vil medføre. Men der er noget helt galt med den procedure. Hvordan kan vi tage stilling til noget, der aldrig er ordentligt undersøgt? Og hvor bliver den reelle borgerinddragelse af? Det må så komme senere, får vi at vide. Så kommer der en høringsrunde, og så kan vi komme med vore synspunkter. Ja tak, men så er løbet jo kørt! Så har politikerne bidt sig fast i egen holdning uden nogensinde at være tvunget til at tage stilling til de mange faktiske og objektive forhold, der bør danne grundlag for en så langtrækkende beslutning. Eller også har staten reelt truffet beslutningen for os, uden at de lokale politikere har brugt deres muligheder for at få indflydelse på linieføringen. For hvad er det, der sker lige i øjeblikket? Endnu engang tages der udgangspunkt i en sydlig linieføring. Der skal nu laves en VVM-redegørelse vedr. en sydlig, og kun en sydlig linieføring. Hvorfor ikke samtidig undersøge andre muligheder, når politikerne har hele embedsmandsværket til disposition? Det nærmeste vi kommer et svar er vel, at den sydlige linieføring nu engang har ligget i planerne i rigtig mange år - ingen kan ganske vist længere huske hvorfor. Hvor er den samlede og saglige vurdering her? Hvor er den helhedsorienterede beslutningsproces? Hvor er Agenda 21 hensigtserklæringerne i dette projekt? Hvad bliver der af alle de fine ord og teorier om borgerindflydelse, bæredygtig byudvikling og naturbevarelse, som vi lagde øre til ved mødet i Skovsgaard 21. august. Naturen er vores største ressource (måske reelt den eneste) her i kommunen. Det er vi jo da alle rørende enige om. Hvorledes kan du, Mogens Wiese, da affærdige vore indvendinger mod at gennemskære Årup Hede med en bemærkning om, at ”man finder såmænd nok et andet sted at plukke svampe”. Du, som selv elsker Ølands smukke natur. Hvordan kan du generalisere og tage andres meninger for givet. ”Os, der bor syd for, ser selvfølgelig helst den sydlige linieføring”, skriver du. Er det ikke at tage munden lidt for fuld? Vi er i al fald nogle stykker, som også bor syd for, som ikke lige er enige med dig. Med hensyn til delingen af Skovsgaard og Torslev bemærker du, at: ”Der er masser af steder, hvor der er bygget omfartsvej til glæde for byens borgere”. Ja, men dette er da vist det eneste sted, hvor vejen placeres mellem to dele af samme bysamfund, som planen er mellem Torslev og Skovsgaard. Du henviser til den trafikstøj, folk langs hovedvejen i Brovst by må døje med, og enhver kan forstå, hvor ubehageligt det er. Men hvad siger folk omkring den foreslåede linieføring i Torslev og Skovsgård? Er de mindre sarte? Hvor hyggeligt vil det være at sidde i haven en sommerdag op ad en motortrafikvej med tung trafik (hvor fartgrænsen er 90 og den reelle hastighed betydeligt højere)? Klap selv hesten, Mogens Wiese! Du tysser på os, for tænk om ministeren hører, at ikke alle borgere her i kommunen er lige begejstrede, at der faktisk er stor uenighed om linieføringen. Du ser helst vi tier og skynder os at sige ja tak til den omfartsvej, som vi ikke kender konsekvenserne af. Men sådan løser man ikke problemer i et demokrati. Tag hellere fat om nældens rod, og brug ventetiden til staten finder pengene, til at undersøge mulighederne ordentligt. Hvis staten virkelig vil bruge så mange millioner på os, så lad os da få mest muligt ud af dem. Undersøg forholdene grundigt, lyt til argumenterne og find den optimale placering, så omfartsvejen gør størst muligt gavn for hele kommunen og mindst mulig skade. Uanset alle fordelene ved en omfartsvej vil den trække et større eller mindre spor af ødelæggelse efter sig i form af nedrevne eller ubeboelige huse og ejendomme, virksomheder og handel der må opgives, natur der ødelægges, nye støjproblemer for andre borgere, belastninger af tilkørselsveje osv. Tag disse problemer alvorligt – først og fremmest ved at undersøge forholdene grundigt. På denne måde viser man skyldig respekt for dem, der kommer til at betale prisen for linieføringen, uanset hvor det måtte blive.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...