Danmark

Helt forfærdeligt

UDBETALING DANMARK: Det er helt forfærdeligt, at VK og DF vedtog at oprette Udbetaling Danmark, især når besparelsen kun var beregnet til 300 mio. Nu ser det ud til, at besparelserne i kommunerne har overhalet projektet. Og alle melder ud, at der ikke bare bliver ringere for borgerne, men også dyrere for kommunerne. En af årsagerne er, at det er ATP, der overtager udbetalingerne. Og i ATP går medarbejderne ikke for en sølle kommunalløn. Jeg har hørt løsstigninger, for de medarbejdere, der flytter fra kommunen til ATP, på 25-30 pct. for det samme arbejde. Da mange ældre ikke benytter sig af de digitale medier, der er en forudsætning for al henvendelse, må kommunen fortsat have et beredskab. Som de så ikke får betaling for. Det bedste ville være at droppe hele projektet. Så nu må kommunerne ud at spare andre steder, bare fordi de tre partier syntes, der skulle ske forandringer. Borgerne har de jo aldrig tænkt på.