Helt klart!

FÆNGSEL:ØJEBLIKKET viser det røde fængsel, som vi skoleelever kaldte Ørnevejens Skole. I dette fængsel, hvor der dog var frikvarterer i skolegården, indsugede vi - alt efter temperamt - den lærdom, der skulle bringe os videre på livets vej. Det var her, bag vinduerne ud mod Rimmensgården, vi af vor regnelærer, N.A. Andersen, blev spurgt, om vi vidste, hvorfor byen flagede i dag? Han fortalte, det var fordi, det nu var vedtaget, at Frederikshavn skulle have en ny fiskerihavn. Det var under krigen, i begyndelsen af fyrrerne. Det var her, bag vinduerne, ud mod Ørnevejens trælasthandel, den samme lærer, nu fysiklærer, lærte os om lydens hastighed. Han samlede os ved vinduet, hvor vi så rangerlokomotivet nede på banen lukke damp ud, hvorefter fløjten lød lidt senere. Og samtidig viste os rambuknedslagene ude ved bundgarnspælene, der lidt efter blev ledsaget af den forsinkede lyd. Det var her, vi under krigen gjorde oprør mod at være forsamlet inde i skolegården, mens tyske fly fløj lavt over skolen - og visse lærere forsøgte at afspærre udgangen ved hjælp af svingende spanskrør som spærreild. Det var her, det endnu var tilladt at give lussinger. til gengæld var der ingen graffitimalerier. De var endnu ikke opfundet. I østre trappeopgang var der i muren en trekant, hvor der bagved var en kapsel med en pergamentrulle, indmuret på indvielsesdagen med en sølvmurske, derefter overrakt direktør Elius Andersen som et minde om skolens indvielse. Det budgetterede beløb til skolens opførelse, kr. 322.499,05 slog til. Opførelsen kostede kr. 308.790,75. De KUNNE noget dengang. Det var her, vi den 27. marts 1945 hørte døren smække bag os, da vi gik ud fra en lærerig hverdag til et lige så lærerigt arbejdsliv. Hvem skulle tro, man kunne komme til at savne sit fængsel? Men vi kom tilbage. til 25 års skolejubilæum, og til 40 års skolejubilæum. Har man hørt om arrestanter, der gjorde det? Kære Ørnevejens Skole, du er stadig med i mit hjerte.