Helt normalt?

Takket være DF har regeringen nødtvunget bestilt en rapport om de palæstinensiske kirkebesættere fra 1992.

Som nogen vil huske, var 321 palæstinenseres asylbegæring blevet afslået, men takket være en særlov, der blev båret igennem af S, SF og R, fik de lov til at blive alligevel. Det faktum, at mange af disse "flygtninge" rejste hjem på ferie, mens deres sag var under behandling, karakteriserede Elisabeth Arnold (R) som "helt normalt". Nu viser det sig, at to tredjedele af dem er stadig på kontanthjælp (hvad har det mon kostet siden 1992?), og halvdelen er kriminelle. Det er det sidste, der er værste, fordi kriminalitet betyder ofre. Ofre, der er blevet bestjålet, overfaldet, voldtaget eller myrdet. Hvor mange mennesker drejer det sig om? Sikkert en hel del. Er disse ofre eller deres efterladte berettiget til at rejse erstatningskrav til de politikere, der vedtog loven? Eller er disse fuldstændig ansvarsfrie? Geoffrey Cain Rebekkavej 5, Hellerup cain@image.dk