Tyverier

Helt nyt kørekort er i fare

} TRAFIKUHELD: Et sammenstød i Knudsgade-Nørregade i går morges risikerer at koste en 18-årig pige kørekortet indtil videre. - Hun skulle fra Knudsgade til Nørregade, men overså en cyklist, som ganske vist kørte på fortovet i den forkerte retning, siger stationsleder Henrik Poulsen. - Hun har vigepligt, så det kan meget vel ende med at den 18-årige får taget sit kun 14 dage gamle kørekort. Så skal hun betale for et trafikkursus, inden hun kan få kørekortet tilbage. } INDBRUD: En familie på Urfuglevej i Brønderslev fik tirsdag midt om natten stjålet udenlandsk valuta for over 4000 kr. Indbrudstyven smed på sin vej nogle nøgler bag garagen. } TYVERI: Natten til tirsdag er der stjålet højttalere, radio og et digital-kamera fra en Mazda på Løbet 20 i Manna. Tyven har også stjålet fiske-grej i bagagerummet. } TRE INDBRUD: Tre villaer i Brønderslev blev udsat for indbrud i dagtimerne i mandags. På Tornerosevej blev stjålet et digitalt kamera, 2.500 kroner, 100 euro og et dankort fra én villa, mens der forsvandt et gavekort til en guldsmed og smykker fra den anden. På Tommelisevej blev der stjålet 1.500 kr i mønter fra en sportstaske og diverse smykker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste