Helt til grin

Naturvidenskab 6. september 2002 13:58

FILM "Lilo og Stitch" Oppe i rummet på en ubestemmelig planet bor en slem forsker. Han taler naturligvis med tydelig tysk accent, for det har onde forskere gjort lige siden Dr. Merkwürdigliebe tog navneforandring til Dr. Strangelove. Forskeren har opfundet det totalt destruktive væsen, og som revet ud af dagens etiske debat om hvad forskere kan tillade sig sådan rent etisk, bliver ham her straffet for at lave forbudte genetiske eksperimenter Og hans lille opfindelse deporteres til en øde asteroide. Samtidig nede på Jorden går Lilo omkring i sit bastskørt på Hawaii og er noget utilpasset. Hun har mistet sine forældre og opdrages og passes af sin storesøster Nani. Et hjem præget af stor kaos og kærlighed, og et hjem, der holdes grundigt under observation af de sociale myndigheder, der mener, at Lilo vil have det bedre på et børnehjem. Lilo er også noget utilpasset, og hun kommer konstant i klammeri med sine omgivelser. Kommer for sent i skole. Laver ballade. Så er det, at hun får en hund... Her skylder vi lige at fortælle, at det stærkt destruktive monster, der skulle deporteres, ved et uheld rammer forbi asteroiden og i stedet lander på Jorden. På Hawaii. Ja nærmest lander i skødet på Lilo. Her ændrer han en lille smule på sit udseende, og med rigtig, rigtig god vilje ligner han en grim, blå, ond hund af en race, vi aldrig har set før. I hælene på det destruktive rumvæsen følger endnu flere rumvæsener, som vil passivisere Stitch, som bæstet kommer til at hedde. Disse rumvæsener er hæmningsløse dusørjægere. Nogle rigtigt skidte typer. Stitch gemmer sig i skyggen af Lilo, selv om han inderst inde har lyst til at komme ud og destruere. Smadre nogle storbyer og andet sjov. Se det kommer der temmelig meget morskab ud af. Først og fremmest skal der lyde en tak til Disney for at have lagt de tuttenuttede dyr med de søde øjne på hylden og i stedet fundet et par væsener med veludviklede skod-gener. Vi har længe været trætte af dådyrøjnene. Dernæst må vi hylde, at der virkelig er puttet grin i filmen. Grin til voksne og børn. Lige som Elvis Presleys musik spiller en overordentlig vigtig rolle. Historien er kort og godt original og anderledes, og humoren i filmen fik os alvorligt til at overveje, om vi ikke skulle have den femte stjerne på også. Overraskelserne fortsætter lige indtil den forrygende slutning. I disse tider, hvor næsten hver ny Disney-film sætter nye standarder for animerede film, må vi konstatere, at dette er en fuldblods klassisk tegnefilm med sorte markeringsstreger og ganske simple baggrundstegninger. Men skidt-pyt: Vi er helt til grin hele filmen igennem. De danske stemmer er lavet af Sarah Juel Werner, Amin Jensen, Trine Pallesen, John Hahn-Petersen, Peter Mygind og flere andre. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk Lilo og Stitch. USA 2002. Instr: Chris Sanders og Dean DeBlois. 1 time og 35 minutter. Tilladt for alle. Danmarkspremiere i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...