Turisme

Helt uden cerutter Busrejse: 12 timers tur til den tyske hovedstad gjorde op med fordomme

Brandenburger Tor er blevet selve symbolet på Berlin. Det ligger på Unter den Linden, der er genopstået som byens pragtgade. 
Foto Scanpix

Brandenburger Tor er blevet selve symbolet på Berlin. Det ligger på Unter den Linden, der er genopstået som byens pragtgade. Foto Scanpix

Busrejse? Til Berlin? Jamen, det er da ene gamle mennesker med cerut, stok og høreapparat! Fordommene blev malet med den kraftige tusch, da kolleger og bekendte hørte, at jeg skulle med Nilles Busrejser fire dage til Berlin på en af efterårets sidste rejser. I en alder af 48 ville jeg være så langt den yngste, mente de. Det var jeg nu næppe - i så fald skal nogle af de øvrige deltagere på turen være betydeligt ældre, end de så ud til. Og i det hele led fordommene en trist skæbne; for godt nok var der både en stok og et par høreapparater at skue i bussen - og også rejsende sidst i 70'erne. Men cerutrøg og blåt hår ledte jeg forgæves efter. De fleste deltagere var grå i toppen, men i en alder og sundhedstilstand, så de sagtens selv kunne have startet bilen og kørt til Berlin. Det tager syv-otte timer fra Nordjylland ad glimrende motorveje, hvor det blot gælder om at undgå Hamburg i myldretiden. Alligevel havde de 30 deltagere valgt at gøre rejsen med bus. Og det gør titusindvis af danskerne fortsat hvert år med destinationer som Berlin, Hamburg, Prag, Goslar, Paris, Amsterdam og så videre. Alt sammen byer, der snildt kan nås på en dags kørsel. Desuden bugner internettet med hotelværelser på tilbud, nogle dyre, andre både billige og centralt beliggende. Hvorfor så vælge busrejsen? Man ser meget mere og man får meget mere at vide, lød to af de gennemgående svar på det spørgsmål. Det er svært at modsige. På en busrejse skal den rejsende stort set kun koncentrere sig om klokken; simpelthen sørge for at være det aftalte sted på det aftalte tidspunkt. Resten tager andre sig af - på min tur til Berlin var det Thomas og Thomas, rejseleder og chauffør. Slumre ned ad motorvejen Så da jeg i morgenmørket havde indtaget mit sæde, lænede jeg mig godt tilbage, strakte benene ud og slumrede ned ad motorvejen. Som den eneste deltager havde jeg ikke bestilt et bestemt sæde - alle andre indtog akkurat den samme plads alle de omkring 1600 kilometer, turen nåede op på. En af ulemperne afslørede sig tidligt: Bussen kørte ofte fra motorvejen for at samle passagerer op, og desuden holdt vi en halv times formiddagskaffepause, en times frokost og en halv times eftermiddagskaffepause. Så det tog sin tid at nå til Berlin, omtrent 12 timer fra Aalborg. Til gengæld blev vi alle betydeligt klogere undervejs. I egen bil når man måske lige at skimte den gamle grænse mellem Øst- og Vesttyskland eller den store indendørs skibakke en times kørsel sydøst for Hamburg. Med en god rejseleder - og bussens erfarne deltagere kaldte Thomas den bedste, de havde oplevet - får man historien fortalt og sat i perspektiv. Mørket havde atter sænket sig, da vi nåede frem til hotellet. Thomas hentede nøgler og fik os indkvarteret - igen: Det gjaldt blot om at kigge på klokken og møde frem til aftenbuffetten i passende tid. Dramatisk historie Hotellet lå på Alexanderplatz 100 meter fra undergrundsbane, S-tog og sporvogne, der som et tæt vævet net gør den tyske hovedstad let at komme rundt i. Men det behøver man såmænd ikke spekulere på, når besøget i Berlin foregår som en selskabsrejse a la Nille: Vi var der fra tirsdag aften til fredag morgen, og alle onsdagens lyse timer samt torsdag indtil godt middag var programsat med udflugter i bussen. Vi besøgte blandt andet Rigsdagen, Det Olympiske Stadion, Kurfürstendam, det russiske krigsmindesmærke og Stasis gamle forhørsfængsel. Det hele blev rammet ind i Berlins dramatiske historie, der spænder fra kejserlig hovedstad over det totale ragnarok i '45 til nutidens vækst og optimisme efter genforeningen. Vi behøvede ikke slå op i guidebogen, for Thomas kender byen som kun de færreste. Det må også give en vis rutine, at han alene i 2008 var rejseleder på 17 ture derned (foruden mange, mange tidligere ture). Mens Thomas og Thomas var på arbejde, kunne alle vi andre slappe af. Også Kirsten og Erik Nielsen fra Klarup, der har kørt Europa tynd med campingvogn: - Vi havde talt om at køre selv, men det er meget mere afslappende for os begge, når vi tager en busrejse. Og selvom det tager mange timer at komme frem, så bliver man jo rystet sammen på turen, som også er en del af oplevelsen, siger Erik Nielsen. Turen til Berlin bliver ikke deres sidste med bus, forsikrer de. Campingferier og busrejser kan snildt supplere hinanden. Selskabsrejsen med bus er ofte spået undergang, fordi deltagerne primært er fra den generation, hvor børnene har forladt reden eller hvor de skal passe børnebørn. Men nye årgange kommer til, i høj grad via ture til storbyer, hvor de prismæssigt ofte kan konkurrere på egen transport og hotelbestilling (og så slipper man for at manøvrere rundt i trafikken). Når den første busrejse har været en god oplevelse, vælger mange at komme tilbage. En meget stor del af kunderne kan kalde sig stamkunder. Men det er hurtigere at køre selv; 12 timer er lang tid om at køre hjem fra Berlin. For at få tiden til at gå, kan man så købe sig en ekstra øl eller lumumba fra den medbragte bar - på enhver anstændig busrejse kan det lade sig gøre.