Redningsvæsen

Helte indstilles til priser

Beredskabschef vil indstille de to unge mænd, der reddede en 77-årig op af Limfjorden, til to priser.

Selvom det er hverdag for Beredskabscenter Aalborgs ansatte at rede, så har to unge mænds ekstraordinære indsats med at redde en 77-årig mand op af den isfyldte Limfjord, givet beredskabschef Jørgen Pedersen stof til eftertanke. Han roser de to beredskabsassistenters indsats, og selvom det er en del af deres dagligdag at redde, så mener han, at deres indsats natten til mandag var udover det sædvanlige. Oplagte emner til pris - Takket være de tos modige indsats lykkedes det at redde den 77-årige op af vandet, siger Jørgen Pedersen. Derfor vil han nu indstille dem til to priser. - De fortjener, at få en indstilling til Carnegiefonden og så er de også oplagte emner til Den Danske Beredskabspris, siger Jørgen Pedersen. Det er første gang i hans 18-årige karriere hos Beredskabscenter Aalborg, at han oplever at redningsberedskabsfolk indstilles til de priser.