Helvede over - himlen under

Stykke på Vendsyssel Teater med musik af Tom Waits får urpremiere lørdag 10. januar.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Donald Andersen spiller den seriøse af brødrene - han er endt som læge.

TOM WAITS I VENDSYSSEL. Ja, hvorfor egentlig ikke? Vendsyssel Teater har tænkt ligeså skævt om sin nyeste forestilling med musik af den amerikanske kultmusiker og - sangskriver Tom Waits som ophavsmanden selv. På Vendsyssel Teater har man placeret ham solidt i Vendsyssel - ikke i geografisk forstand - men ved at bede Niels Hausgaard komme med et bud på dialogen og ved at bede maler Poul Anker Bech give et afgørende indspark til scenografien. - Vi må endelig ikke “udlægge” Tom Waits. Vi må ikke “forklare” ham. Den eneste måde, vi kan bruge Tom Waits, er ved at skrive “uden om” ham, siger Niels Hausgaard. - Vi må ikke “spille med” på ham. Det er indblanding. Af respekt for det, han har lavet, må vi ikke kloge i det, ikke pille i det. Vi er nødt til at skrive noget helt andet, som er i familie med Tom Waits. - Det er ligesom, når Søren Ryge lægger Mozart neden under billeder af én, der er ved at tømme en mødding. Det er underligt, men det virker. Det gør noget ved både mødding og Mozart, siger Niels Hausgaard med et grin. Tom Waits har på musikscenen skabt sit helt særegne univers med sin rustne stemme og sit sangunivers, ofte skabt sammen med konen, Kathleen Brennan. Det to skuespillere på scenen er Hans Holtegaard og Donald Andersen. De synger Tom Waits sange akkompagneret af kapelmester Henrik Baloo Andersen og et orkester sammensat til lejligheden. Henrik Baloo Andersen har lavet arrangementerne. Holtegaard og Donald Andersen spiller to brødre, som kommer hjem til det, de tror er deres barndomshjem, men viser sig at være en byggetomt. Forestillingen giver forskellige nedslag i deres indbyrdes forhold og i deres barndom. I blandet sangene, naturligvis. De to er meget forskellige: den ene (Holtegaard) er ordblind og meget snusfornuftig, den anden er meget seriøs og alvorlig - han er endt som læge. - På trods af det, har brødrene altid fået skyld for at ligne hinanden meget, siger Hans Holtegaard med et grin. Forestilling rummer både komik og alvor tilsat en palet af Tom Waits’ sange, som er udvalgt til at klæde dialogen og omvendt. Hans Holtegaard og holdet med instruktør Morten Hovman i spidsen, har udvalgt sange fra det store repertoire: fra slutningen af 70’erne til i dag. - Udvalget rummer det hele: fra de syrede over de lettilgængelig, til de poetiske, siger Hans Holtegaard. Projektets tilblivelse er ligeså skæv som Tom Waits’ univers. Hans Holtegaard og Donald Andersen har tidligere arbejdet sammen på Vendsyssel Teater og i Hjørring Revyen. - Ingen af os har været med til at lave noget lignende. Vi ville gerne lave noget sammen: det var egentlig udgangspunktet. Peter (Schrøder, teaterleder på Vendsyssel Teater, red.) foreslog noget med musik. Derved kom Tom Waits ind. Så skulle vi jo have oversat nogle tekster: så var Niels Hausgaard med, og rent scenografisk tænkte vi på den amerikanske maler Edward Hopper, og så var Poul Anker Bech pludselig oplagt. Det er virkelig et eksperiment, siger Hans Holtegaard. Scenografen Poul Fly Plejdrup er en stor beundrer af Poul Anker Bech, så for ham var det en drømmeopgave at udvikle scenografien efter et billede af Poul Anker Bech. Karrusellen af inspirationer har været en oplevelse for alle. - Det har været et fantastisk forløb. Vi mødtes for at diskutere det, og så kom Poul Anker Bech med skitsen. Da jeg så den, var jeg glad, og så gik vi i gang, siger Niels Hausgaard. Hausgaard har - som han siger - skrevet “rigeligt”, så der var noget at sortere fra, når skuespillere og instruktør gik i gang med skære forestilling og dialog til. I øvrigt helt i overensstemmelse med Hausgaards intention om “kun” at skrive et oplæg. Og egentlig meget Tom Waits inspireret. - Tom Waits har skrækken for det perfekte. Han ved, at kun vejen hen mod det perfekte er interessant, siger Niels Hausgaard. - Det han laver er uperfekt, men det er ikke maner. Hvis det bliver maner, bliver man jo perfekt til at være uperfekt. Han har virkelig fat i noget. Urpremieren på “Helvede over - himlen under” er lørdag 10. januar. Der spilles til 17. februar.