Fodboldlandsholdet

Helveg og Wieghorst tilbage

VEDBÆK: Thomas Helveg erobrer pladsen som højre back tilbage fra succesvikaren Brian Priske, og Morten Wieghorst erstatter skadede Thomas Gravesen på den centrale midtbane. Sådan tegner ændringerne sig i landsholdets startopstilling at dømme efter mandagens træning i Vedbæk. Førsteholdet - sandsynligvis de 11, der starter i morgen mod Skotland - så således ud med indskiftere undervejs i parentes: Thomas Sørensen - Thomas Helveg, Martin Laursen (Per Krøldrup), René Henriksen, Niclas Jensen - Morten Wieghorst, Daniel Jensen - Jesper Grønkjær (Dennis Rommedahl), Claus Jensen, Martin Jørgensen (Kenneth Perez) - Jon Dahl Tomasson (Ebbe Sand). abel