Hem¿ligt swingerteater

Aalborg-scene spiller udfordrende sex-stykke

Torben Jensen fra Hune, tidligere lærer i Skovsgaard, spiller værten i swingerklubben i ¿Extrem Sport¿. Her fotograferet i en ganske anden rolle. ARKIVFOTO

Torben Jensen fra Hune, tidligere lærer i Skovsgaard, spiller værten i swingerklubben i ¿Extrem Sport¿. Her fotograferet i en ganske anden rolle. ARKIVFOTO

Miljøet er en swingerklub. Her mødes mænd og kvinder, hr. og fru Danmark, for at sætte liv og kulør på deres måske lidt udtørrede tosomhed. Det er historien om dem, der kommer af egen vilje, og dem, der kommer af den andens vilje, om parrenes rejse ud i swingernatten, hvor den faste grund forsvinder under deres fødder, og de tvinges til at kaste sig ud i ¿Extrem sport¿. ¿Extrem sport¿ er titlen på stykket, som er skrevet af sidste års Reumert-vinder, Jacob Weis, og iscenesat af Thomas J.M.R. Bæhring. Stykket opføres på Det hem¿lige Teater i Aalborg og havde premiere i aftes. Det er lutter amatører, der er på scenen, bl.a. den 73-årige tidligere lærer i Skovsgaard, Torben Jensen, fast aktør i friluftsspillene i Sdr. Skovsgaard Skov og andre nordjyske scener. Han spiller den erfarne vært i swingerklubben. - Det er det mest særprægede og grænseoverskridende stykke teater, jeg har været med til. Det har krævet mange overvejelser at gå med. Jeg spiller den erfarne klubvært/ejer, der til dels styrer men også tager del i løjerne, siger Torben Jensen. ¿Extrem sport¿ skildrer, hvordan personlig længsel og desperation forenes med swingernattens uforudsigelige verden, hvor deltagerne lokkes ud på krogede stier og mister fornemmelsen for tid og sted, ¿hvor begæret bliver holdepunktet i kampen for at beskytte sit hjerte mod frygten uden ansigt¿ - og hvor ¿man i takt med at klumpen i halsen og kødets lyst kødet vokser, opnår en tilstand, hvor man er ubunden af blufærdighedens og følelsernes bånd, hvor grænser ikke længere er noget viljen sætter. Den fængslende dobbelthed af forførelse og forløsning viser personerne sandhedens spejl, og pludselig findes svarene på de mest komplicerede spørgsmål i det simpleste rum af alle - under spejlkuglens bedrageriske sølvskær¿, som det hedder i pressematerialet. Forfatteren Jakob Weis har her sat fokus på hvilke mennesker, der vælger at komme sådan et sted, hvad der sker på stedet og hvad der sker med dem? Er det mon lykken? - Selv om der foregår diverse sexaktiviteter på scenen, og skuespillerne spiller mere eller mindre afklædte, er det altså ikke pornografi, og stykket er både tankevækkende og kritisk, men også morsomt. Forfatteren finder det meget modigt, at vi har taget dette stykke op, selv om han er utilfreds med, at vi kun spiller delvis nøgne. Det er moderne, eksperimenterende, spektakulært, pikant, frækt, morsomt, provokerende, forargende, diskutabelt - ikke guf for husarerne - det er problematik og ikke porno - men der er noget at kigge på, siger Torben Jensen. [ Det Hem¿lige Teater ligger i den gamle Kjellerupgades Skole i Aalborg. Der spilles daglig til og med 9. februar. www.genus-x.dk

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk