Hemmelige fiskepladser

Sverige lokker med sjovt og godt fiskevand stort set over hele riget. "Det Naturliga Fisket" hedder en sammenslutning af en række fiskevandsejere med fiskecamps i Småland, Östergötland og Öland. De kender hemmelige fiskepladser, som er knap så hemmelige, for de vil gerne vise dem frem og der kan laves fiskeferier, der passer til de flestes ønsker. Sammenslutningen råder også over fiskeguider, der er klar med råd og vejledning. Området har kystlinje til Sveriges to største søer, Vänern og Vättern, hvor der er mulighed for at komme med en guide på lakse- eller ørredfiskeri i verdensklasse, oplyser Sveriges Rejse- og Turistråd. Det hele foregår i en natur med et rigt dyreliv og det er ikke usædvanligt at møde elg, vildsvin og rådyr, der søger til vandet for at slukke tørsten. Sammenslutningens netadresse er www.detnaturligafisket.com