Veterinærvirksomhed

Hemmelige priser hos dyrlægen

Hvad koster det at få Fido vaccineret hos en dyrlæge? Det er ikke sådan lige at svare på. End ikke når man spørger dyrlægerne selv. Forbrugerrådets blad Tænk har spurgt 330 dyrlæger om deres priser på standardydelser - kun 24 svarede. Selvom branchen er kendt for deres uigennemsigtighed, er det alligevel et resultat, der overrasker Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl. - Vi har aldrig før oplevet, at en branche så massivt ikke ville medvirke i vores prisundersøgelse, siger han til DR. Forbrugerrådet opfordrer dyrlægerne til at lave en prisdatabase i stil med tandlægernes. Den vil gøre det muligt for forbrugerne at gennemskue prisen, næste gang Fido skal vaccineres.