Hen til kommoden og tilbage igen

Endnu en gang forbløffes man over Socialdemokraternes evne til at skabe forvirring om deres egen skattepolitik.

Kim Andersen

Kim Andersen

Først kalder de skattestoppet for ¿narreværk¿, ¿kasinoøkonomi¿ og en ¿nedskæringsmaskine¿. Så tilslutter de sig skattestoppet, men fortsætter med at fremlægge forslag, der strider imod. Under Folketingets åbningsdebat gav Helle Thorning-Schmidt udtryk for, at Socialdemokraterne fortsat bakker op om regeringens skattestop. Uanset at deres finanslovsforslag er i helt åbenbar modstrid med skattestoppets definition. Det eneste, jeg med en vis sikkerhed kan udlede af Socialdemokraternes mange modstridende udmeldinger, er, at intet middel er helligt for S, når det gælder skatter og afgifter. Som Helle Thorning for nylig sagde til Berlingske Tidende: ¿Jeg vil godt sige meget klart og tydeligt, at hvis man går ind i et skattereformarbejde, så er alle elementer i spil¿. Eller med andre ord: Det eneste, Socialdemokraterne kan love, er, at de ikke kan love noget. Det er ikke ligefrem en betryggende udmelding for landets boligejere, småbørnsfamilier eller for erhvervslivet. Hvis S kommer til magten, er det lige så sikkert som amen i kirken, at vi igen vil opleve, at skatter og afgifter sættes op, og at nye bliver opfundet. Beder Socialdemokraterne i virkeligheden ikke vælgerne om at underskrive en blankocheck til skattevæsnet? Det er ikke kun partiets holdning til skattestoppet, der skaber forvirring. S erklærer sig enig med regeringens ambition om at afhjælpe manglen på arbejdskraft, men fremlægger kun skatteforslag, der har den modsatte effekt. Med regeringens skattestop kan danskerne sove trygt om natten. Skattestoppet har nu eksisteret i mere end 2100 dage, hvor det har skabt gode og troværdige rammer for vækst og velstand. Denne forudsigelighed er en væsentlig årsag til, at dansk økonomi har lagt sig i overhalingsbanen med en historisk høj beskæftigelse, kernesunde offentlige finanser og høj økonomisk vækst.