"Hende med grisene" udstiller i Kulturhuset

Kathrine van Godt - udstiller fra 4. februar i Kulturhuset i Arden. Privatfoto
Kathrine van Godt - udstiller fra 4. februar i Kulturhuset i Arden. Privatfoto

I de kommende måneder vil det være malerier - og små søde grisefigurer - af Kathrine van Godt (Kjærsgaard), som er med til at sætte kolorit på Kulturhuset i Arden.

Det markeres lørdag 4. februar med en fernisering, hvor den nye lokale musikskole, Musikuniverset, også bidrager i form af en lille intimkoncert.

Kathrine van Godt (Kjærsgaard) blev i sin tid inspireret til at male, mens hun arbejdede med projekter for ledige på Arden Erhvervsskole.

Som nyudsprungen kunstner var hun således repræsenteret på den allerførste kunstudstilling i Arden Kulturhus’ store sal,

og siden er det blevet til mange udstillinger rundt om i landet.

På et tidspunkt sneg der sig også en lille grisefigur ind i Kathrine van Godts univers, og de små finurlige Pig Art’s har siden gjort lykke i en grad, så mange i dag primært kender Kathrine van Godt som "hende med grisene".

I sine malerier er det ikke mindst horisonter, former, stemninger, dufte, farver og musik, Kathrine van Godt beskæftiger sig med.

Som forberedelse til de kommende måneders udstilling i Arden har Kathrine van Godt bl. a. ladet sig inspirere af musik af Kenneth Dahl Knudsen, som fyldte præcis samme rum i Kulturhuset med farverige toner ved en koncert i efteråret 2016.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden