Henning G: Et luksus budget
Borgmesteren er godt tilfreds med det budgetforlig, de 20 byrådsmedlemmer blev enige om
Opdateret 27. september 2013 kl. 16:46
AALBORG: Normalt plejer der at stå 31 medlemmer, når budgetforliget er landet, men i går var der 20 med. Og borgmester Henning G. Jensen understregede, at V og K selv valgte at gå.
- Enderne kunne ikke nå sammen. Venstre ville have nedsat dækningsafgiften. De Konservative ville have, at grundskyldspromillen blev sat ned, fordi vurderingerne betyder, at provenuet bliver højere til kommunen, sagde Henning G. Jensen, der tilføjer, at andre versioner af det forløb ikke er i overensstemmelse med sandheden.
Sidste år skar man ved budgetforhandlingerne over 300 stillinger væk, men i år er det et helt andet budget, mener borgmesteren.
- Det er et luksus budget. De ting, som vi gerne vil have udviklet, og de ting som vi vil på det grønne område og miljøet, det får plads heri, siger Henning G. Jensen.
Ekstra sikkerhed
På forhånd var en af de store knaster, at ældre- og handicapområdet ikke fik de 50 mio. kr., som de havde bedt om som følge af flere ældre og handicappede. I det endelige budgetforlig afsættes der ikke direkte flere penge til handicapområdet, men i stedet et rammebeløb på 10 mio. kr. som en ekstra budgetsikkerhed under det igangværende arbejde med handlingsplanen på området.
- Man kan få puljen i anvendelse, hvis man nu ikke overholder det, som vi har sagt med hensyn til de 35 mio. kr., som man mener, at man mangler. Dem skal man hente ind inden 2017, men vi har altså lavet en buffer på 10 mio. kr. til det, siger Henning G. Jensen, der peger på, at man i budgetforliget også fandt 15 mio. kr. til særligt dyre enkeltsager på ældreområdet og ni mio. kr. på familie- og beskæftigelsesområdet.
Handicappuljen udløses dog ikke automatisk.
- Man får dem jo ikke, hvis man ikke har brug for dem. Man skal også udvise god vilje og have en plan for, hvordan man gør de her ting.
Ældreområdet fik ikke tilført flere midler til demografi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.