Lokalpolitik

- Henning G. skal ikke skældes ud

Preben Pedersen forsvarer borgmesteren

AALBORG:- Anita Knakkergaard er ude i et ærinde, der ikke er helt rimeligt. Hun gør borgmesteren uret, mener det radikale byrådsmedlem Preben Pedersen. Han reagerer, efter at Dansk Folkepartis Anita Knakkergaard i lørdagsavisen mente, at både hun og alle andre borgere er blevet misinformeret om kommunens tilskud til Musikkens Hus, idet kommunen ud over 60 millioner kroner i direkte tilskud også stiller grunden gratis til rådighed. Beslutningen om at forære 3200 kvadratmeter havneareal til Musikkens Hus blev truffet på byrådets sidste møde inden sommerferien, hvor Anita Knakkergaard var alene om at stemme imod. På samme møde lod borgmesteren forstå, at det hele tiden har ligget i kortene, at kommunen ikke skulle have noget for grunden. Han nævnte, at byrådet tidligere har truffet principbeslutning om den vederlagsfri grund - men dét er ikke tilfældet, og Anita Knakkergaard opfatter derfor borgmesterens udtalelser som en lemfældig omgang med sandheden, fremgik det af hendes udtalelser i lørdagsavisen. Stort flertal @Brød.9.u-indrykIfølge Preben Pedersen har Anita Knakkergaard intet at have sin kritik af borgmesteren i. @Brød.9.- Et stort flertal i byrådet har i mange år villet stille grunden gratis til rådighed for Musikkens Hus. Så det undrer mig utroligt meget, at hun går ud og kritiserer borgmesteren for at holde noget hemmeligt. Jeg er helt sikker på, at hun er den eneste, der ikke har været klar over den aftale, konstaterer Preben Pedersen. Så vidt det radikale byrådsmedlem husker, stammer tanken om en gratis grund til projektet helt tilbage fra før Henning G. Jensens borgmestertid. - Anita Knakkergaard har aldrig været med i budgetforlig, så der er jo nogle samtaler, hun ikke har deltaget i. Men det, der skete på byrådsmødet, var bare, at vi andre besluttede noget, vi hele tiden har været enige om. Borgmesteren er ikke mere skyldig end vi andre - så hvis Anita Knakkergaard vil skælde ud, skal hun gøre det på os allesammen, mener Preben Pedersen. Farum @Brød.9.u-indrykAnita Knakkergaard fastholder, at der i høj grad er noget at kritisere. @Brød.9.- Hvor står det, at der tidligere er truffet en principbeslutning? Jeg kan ikke se, at de har en aftale. Hvis vi giver noget væk i Aalborg Kommune, så skal det da fremgå af nogle papirer. Man kan ikke styre en kommune ved at lave aftaler, som ikke fremgår nogen steder - så begynder det at ligne noget af det, vi har set i Farum, mener hun. - Jeg var godt klar over, at Musikkens Hus skulle bruge grunden, men jeg har ikke vidst, at der var en aftale om, at den skulle gives kvit og frit. Preben Pedersen er helt ude i tovene, tilføjer DF'eren.