Henriette har sagt farvel til smerter og fleksjob

For fire år siden fik hun en rygskade, som gjorde hende delvis invalid. Nu arbejder hun mere end fuld tid - blandt andet som bestyrer af Vesløs Kro.

Da Henriette Nielsen blev smerterne i ryggen kvit, tog hun springet og valgte at blive selvstændig - med 15 ugentlige timer fra sin tidligere arbejdsplads som eneste sikre indtægtsgrundlag. Men hun har ikke manglet arbejde. Tværtimod. Heldigvis bor h

Da Henriette Nielsen blev smerterne i ryggen kvit, tog hun springet og valgte at blive selvstændig - med 15 ugentlige timer fra sin tidligere arbejdsplads som eneste sikre indtægtsgrundlag. Men hun har ikke manglet arbejde. Tværtimod. Heldigvis bor h

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Henriette Salomon Nielsen glemmer aldrig 17. august i år. Da ringede hun til Thisted Kommunes jobcenter og fortalte sin sagsbehandler, at hun ikke længere ville have deres penge. Hun ville ud af sit fleksjob. - Sagsbehandleren spurgte fem gange, om jeg var sikker. Og det var jeg. Jeg tænkte, at hvis det gik galt, så måtte jeg tage den derfra, fortæller Henriette Salomon Nielsen. Det var ellers ikke for sjov, at hun tre år tidligere var blevet visiteret til et fleksjob, der betød, at hun fortsat kunne være beskæftiget 15-20 timer ugentligt hos sin gamle arbejdsplads Stiholt, selv om hun havde så stærke smerter, at hun måtte tilbringe adskillige timer på sofaen hver dag - og ofte måtte dulme smerterne med morfin. Vanvittige smerter Rygskaden pådrog hun sig i 2007 efter et tungt løft. I første omgang tog hun hjem for at hvile sig, men efter tre-fire dage blev smerterne "vanvittige". Via en privat sundhedsforsikring kom hun til et privathospital i Herning. En speciallæge konstaterede, at ryggen var tæt på en diskusprolaps - og der var ligeledes slidgigt. - Jeg fik at vide, at jeg var for ung til at blive opereret, og at jeg måtte lære at leve med det. Det er noget af et slag, når man ikke er ret gammel, lyder det fra den 39-årige kvinde. Med hjælp fra smertestillende midler begyndte Henriette så småt at arbejde nogle få timer, mens hun fortsat var på sygedagpenge. Så hørte hun fra en kollega om et privat rygcenter i Hellerup - og via den private sundhedsforsikring fik hun lov at tage til Sjælland til forundersøgelse. Speciallægen på denne klinik tilbød operation, og den blev gennemført i september 2008. Operationen gav en mærkbar forbedring. - Jeg skulle stadig tage hensyn til min ryg, men jeg var fri for at tage de morfinlignende præparater fast - og det var det hele værd. Begyndte så småt at arbejde Henriette begyndte så småt at arbejde i december, og hun følte sig efterhånden taknemmelig og glad over i det hele taget at kunne fungere i et fleksjob. I april i år skete der så noget, der blev afgørende for, at hun fire måneder siden kunne kvitte den offentlige forsørgelse. Henriette fortæller, at hun i mange år har lidt af pollen- og fødevareallergi. Hun tog kontakt til nogle alternative behandlere på Mors, der anbefalede en såkaldt afbalanceringskur med Aloe Vera. Den kostede 1500 kroner. Jeg tænkte, hvad har jeg at miste - så må vi bare leve af havregrød i en måned. Der fulgte dog en kostplan med. De første 14 dage havde Henriette det fortsat skidt, men så begyndte der at ske en mærkbar forbedring. Smerterne væk - Jeg oplevede en lettelse og energi, og jeg mærkede, at jeg blev renset ud. To måneder henne i forløbet var smerterne i ryggen pludselig væk. Henriette forklarer miraklet med, at hævelser og betændelsestilstande i kroppen som følge af ophobede affaldsstoffer nu var væk. - Der gik et stykke tid, før jeg turde tro på det, men efter noget tid tænkte jeg, at jeg ikke skulle ligge på sofaen i to timer hver dag, hvis det ikke er nødvendigt. - Jeg har altid sat en ære i at klare mig selv. Henriette forhørte sig hos Stiholt om muligheden for at komme på fuld tid på normale vilkår, men virksomheden kunne desværre ikke finde mere end 15 løn timer på budgettet. - Uanset hvad, så ville de beholde mig, og det er jeg taknemmelig for. Tog springet Med de 15 timer som eneste faste ballast besluttede Henriette sig til at tage springet og blive selvstændig. Hun ville forhandle Aloe Vera. 1. oktober var hun ude af offentlig forsørgelse. - Det er en helt anden følelse at tage på arbejde nu. En helt anden glæde, fortæller hun. Den første måned var lidt stille, men så fik hun masser at bestille. Jørgen Jakobsen (Blomster Jørgen), der havde købt Vesløs Kro, havde luftet muligheden af, at han godt kunne bruge hende på et tidspunkt. Henriette har nemlig erfaring fra Frøstrup Kro. - Så en dag ringede han, og sagde, at det var nu. Er 50-60 timer om ugen nok? spurgte han. Nu bestyrer Henriette kroen i Vesløs, hvilket betyder, at hun stort set laver alt, hvad der ikke har med køkkenet at gøre. Det vil sige rengøring, servering, borddækning - og i det hele taget klargøring til selskaber såsom mindesammenkomster, fødselsdage og julefrokoster. Mere end fuld tid Hun arbejder mange timer om ugen nu - mere end fuld tid. Men det går rigtig godt. - Jeg kan blive træt ligesom alle andre, Men jeg mærker ikke ryggen. De smertestillende piller og allergimedicinen er ikke længere i brug. Aloe Vera drikken tør hun ikke slippe. - Jeg skal bare ikke tilbage på sofaen igen, bedyrer hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.