Henrik Jensen bliver træner i 2. division

2. divisionsklubben frem får rutineret trænerkraft i form af den tidligere Brøndbytræner Henrik Jensen

Henrik Jensen skal fremover stå i spidsen for Boldklubben Frem i 2. division. Foto: Scanpix

Henrik Jensen skal fremover stå i spidsen for Boldklubben Frem i 2. division. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Boldklubben Frem får tilført rutine fra højeste niveau på trænerbænkene i bestræbelserne på at vende tilbage til toppen af danske fodbold.

Den nyoprykkede 2. divisionsklub får således tilgang af den tidligere træner i Horsens, Køge og Brøndby, nemlig 52-årige Henrik Jensen. Kontrakten er toårig og ambitionen er i første omgang at vænne holdet til livet i landets tredjebedste fodboldrække.
- Opgaven bliver at stabilisere os i 2. division. Vi skal kæmpe om placeringerne i række med mange rigtig gode fodboldhold. Vi kommer nok ikke til at dominere, siger Henrik Jensen til klubbens hjemmeside.
Frem blev i 2010 tvangsnedrykket fra netop 2. division til Københavnerserien på grund af konkurs. Efter to oprykninger er man nu tilbage i divisionerne, og for Henrik Jensen har det været vigtigt, at der er kommet ro på i den til tider turbulente klub.
- Jeg fornemmer, at bestyrelsen har den fornødne tålmodighed og seriøsitet til at få Frem på ret køl, siger Henrik Jensen.
Henrik Jensen har været ledig på træner markedet siden oktober 2011, hvor han blev fyret i Brøndby efter en række skuffende resultater.
Han slår fast, at han har masser af ambitioner på Frems vegne, men har brug for at komme lidt væk fra rampelyset.
Klubbens næstformand, Allan Jensen glæder sig til samarbejdet.
- Henrik Jensen er en kapacitet. Han vil blive en forstærkning af holdet. Vi ser frem til at følge hans indsats med en trup med masser af talent, siger han.
- Den toårige aftale med Henrik skulle gerne betyde arbejdsro omkring vores bedste hold. Det trænger vi alle til. Vi ser fremad. I det koncept passer Henrik Jensen perfekt, forklarer Frem-næstformanden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.