Henrik Skaarup ny formand for Aalborg DH

Advokat Henrik Skaarup blev i går præsenteret som ny formand for Aalborg DH. arkivfoto henrik louis

Advokat Henrik Skaarup blev i går præsenteret som ny formand for Aalborg DH. arkivfoto henrik louis

BRØNDERSLEV:Advokat Henrik Skaarup fra Brønderslev blev i går præsenteret som ny formand i håndboldklubben Aalborg DH. Den nyudnævnte bestyrelsesformand lægger ikke skjul på, at hans kendskab til håndbold er begrænset, og derfor vil han heller ikke blandes for meget ind i de sportslige dispositioner. - Jeg håber derimod at kunne yde et bidrag med hensyn til organisationen og mit almindelige kendskab til forholdet mellem udgifter og indtægter, ligesom det er min ambition, at klubbens profil udadtil i offentligheden bliver bedre, siger Henrik Skaarup. Henrik Skaarup har i adskillige år været med i bestyrelsen i Svend Aage Christiansens virksomhed. Derfor har han heller ikke haft betænkeligheder ved at give en hånd med i den til tider skandaleramte klub. - Jeg interesser mig ikke for fortiden. Jeg hæfter mig ved, at der er kæmpe stort potentiale i klubben, som skal forløses, og her har begge anpartshaverne garanteret mig, at de fortsat er villige til at tage den økonomiske risiko, som det kræver at sikre nordjyderne håndbold på topplan i Aalborg, siger den nye bestyrelsesformand. Læs mere 1. sektion