Henrik vil bygge et nyt Ellingåskib

Vikingeskibet skal bygges af udsatte unge og en erfaren bådebygger, men først skal der samles penge ind

Henrik Buchholtz præsenterede sin idé mandag på Ungemessen Zoom In i Arena Nord. Foto: Kim Dahl Hansen

Henrik Buchholtz præsenterede sin idé mandag på Ungemessen Zoom In i Arena Nord. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Ellingåskibet. En model af vikingeskibet fra 1163, der i dag står på Bangsbomuseet. Bygget i 1:1.

Det er Henrik Buchholts idé, der nu skal omsættes til virkelighed.

Tanken er at udsatte unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet, skal bygge vikingeskibet. Sammen med en erfaren bådebygger. Som et konkret projekt, der løfter udsatte unge tilbage på sporet.

Samtidig skal det ny Ellingåskib fungere som en sejlende ambassadør for Frederikshavn Kommune og sejle rundt lastet med lokalt producerede råvarer, "Made in Vendsyssel".

- Her er brug for et skib

Idéen opstod i Henrik hoved, da Elling Å for nogle år siden gik over sine bredder og oversvømmede store dele af Elling og de omkringliggende marker.

- Her er brug for et skib, tænkte Henrik, der har finpudset idéen sammen med sin barndomsven René Gross Kærskov.

Ellingåskibet på Bangsbo. Ellingåskibet er et vikingeskib fra 1163. Det er 14 meter langt og 4 meter bredt. Skibet blev fundet i 1922 i forbindelse med bygning af en jernbanebro til Skagensbanen. Skibet blev udgravet i 1968. Det blev hævet i et stykke og kørt til Bangsbomuseet , hvor det blev konserveret og udstillet.

Arkivfoto: Kurt Bering

Ellingåskibet på Bangsbo. Ellingåskibet er et vikingeskib fra 1163. Det er 14 meter langt og 4 meter bredt. Skibet blev fundet i 1922 i forbindelse med bygning af en jernbanebro til Skagensbanen. Skibet blev udgravet i 1968. Det blev hævet i et stykke og kørt til Bangsbomuseet , hvor det blev konserveret og udstillet. Arkivfoto: Kurt Bering

Undervejs har marinearkæolog Jan Hammer fra Kystmuseet Bangsbo hjulpet med tegninger, fotos, detaljer og andre historiske oplysninger om vikingeskibet.

Men først skal der rejses kapital til projektet.

Budgettet er på 750.000 kroner, og de første 190.000 ér i hus.

- Nu - når støvet har lagt sig efter alle købstadsfestlighederne i Frederikshavn - håber jeg på opbakning. Fra byen, fra virksomhederne, fra kommunen. Fra havnen. Det er nu, vi skal rykke sammen og hjælpe med noget, der kan gøre en forskel for de unge, der er på kanten. Det er noget, der giver mening for mig, siger Henrik Buchholtz.

Skitse af vikingeskib ved Elling Å’s udløb.

Skitse af vikingeskib ved Elling Å’s udløb.

Et maritimt værksted

Han har ikke lagt sig fast på, hvor Ellingåskibet skal bygges. Det kunne være i den store lade på Knivholt Hovedgård. Ved XL-Byg i Elling. Eller på værftet i Aalbæk. På Frederikshavn Havn. Eller Sæby Havn. Eller på Strandby Havn, så Strandbyskatten kunne blive en del af fortællingen.

- Det vigtige er, at vi skaber et værksted med et maritimt miljø, hvor de unge lærer at håndtere værktøj og oplever glæden ved at være en del af en gruppe, der arbejder sammen mod et fælles mål, siger Henrik Buchholtz, der er kendt for sine evner til at håndtere unge, der er faldet ud af det etablerede system.

Ønsker man at støtte projektet, kan man købe vikingekriger-skjold til 20.000 kr. pr. stk. Det indebærer retten til at kalde sig "Elling-åskibsviking", en sejltur med Ellingåskibet og et skjold med eget logo.

Men man kan også støtte med sponsorater fra 1000 kr. og op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst