Dyr

Henry kom hver søndag i 36 år

Gæt årstal og vind billetter koncert med Anne-Sophie Mutter

AALBORG:En gang var Henry og den langhårede Plyds uundværligt tilbehør til mange nordjyders søndag. Det stod på fra 1952 til 1988 på Aalborg Stiftstidendes bagside, ikke nok med søndag, men samtlige helligdage, hertil de skæve. Samtlige skal tages bogstaveligt. Henry kendte hverken til ferie eller sygdom, han trivedes bedst ved sit tegnebord hjemme på Vesterbro. Det blev til næsten 2000 tegninger, ofte sylespidse i karikaturen. Men mest muntre. Henry var tegneren Henry Lauritzen og Plyds en langhåret sheepdog. Den var med næsten fra begyndelsen, første gang i en myldretegning af Aalborg som alsidig kongresby. Henry foreslog som en af mulighederne en lygtepælskongres, og på tegningen lettede den anonyme langhårede hund ben ved en af lygtepælene. Det var en hilsen til en familie, han kendte. De havde sådan en hund, og den hed Plyds - med d. Dagen efter hørte han på gaden ejerinden meddele en ledsager: "Dér går ham, der generer Plyds i Stiftstidende!" Fra da var Plyds med hver eneste gang. De skulle jo ikke gå og pege. Henry blev en nordjysk legende. Han fødtes i Silkeborg 1908, den by han livet igennem satte højest. Nr. to blev absolut Aalborg. Han gennemlevede syv, hvad han selv kaldte, tunge år som isenkræmmer i Silkeborg, inden han kom i gang med en tegneuddannelse bl.a. på St. Matin's School of Art i London. Han blev en seriøs reklametegner i Aalborg, og så skete omvæltningen i hans tilværelse, da journalist og bagsideredaktør, senere chefredaktør Georg Hemmingsen, i 1952 opfandt ham som fast tegner til Stiftstidendes søndagsbagside. De to lune fyre havde haft et flygtigt samarbejde omkring tekst og streg i Aalborgs daværende "Blæksprutte"-variant ved juletid, forløberen til "Akvavitsen". Monumentet over det underholdende samarbejde blev 25-års jubilæumsbogen i 1977 med et udpluk af produktionen og forord af Georg Hemmingsen, der konstaterede, at der næppe var gået et år i denne periode uden en eller anden pudsighed blandt de foreløbig ca. 1500 tegninger. Sådan fortsatte det, indtil Henry i 1988 syntes, at nu kunne det være nok. Ved siden af tegnerierne var Henry Lauritzen forfatter. Han levede af lunet hos sig selv og den del af menneskeheden, der var i stand til at synes om det. Henry skrev omkring 30 små bøger. Biblioteksvæsnet har i hvert fald 31 af dem på hylderne iberegnet to udgaver, der gengiver hans tegninger fra Søndags-Stiftstidende. Han illustrerede kun pletvis sine små bøger og lånte andre tegneres bidrag til de emner, han valgte. Et forsøg på at gengive Henrys strøtanker lader sig ikke gøre uden kig på hans tegnekollegers slagfærdige bidrag. Bøgerne kom ved juletid, og en hovedsagelig del af de små oplag blev sendt som julehilsen til venner og gode bekendte. Resten kom i frit salg - og skattevæsnet var altid efter ham. Han begreb det ikke, han mente ikke at tjene en øre, i hvert fald ganske få, på de udgivelser. Had kendte Henry ikke, han var - som regel - rund og hyggelig. Men det er ikke for meget sagt, at han syntes meget lidt om de til enhver tid siddende finansministre. I særdeleshed de såkaldt progressive. Henry var reaktionær i ekstrem grad. Det var på høje tid, at Henry Grünbaum gik af. Henry havde efterhånden fået ham udstyret med både hale, klumpfod og horn i panden. Satyrblikket i øjenkrogen trivedes ikke i smug. Når han og Georg Hemmingsen sidst på ugen drøftede detaljer i søndagens tegning, kunne redaktionskolleger høre små irettesættende bemærkninger fra Henry og i næste øjeblik en meget støjende latter. Hemmingsen sagde, at han somme tider var bange for, at sprinkleranlægget gik i gang. Henrys små bøger ved juletid handlede fortrinsvis om berømtheders tankevækkende bemærkninger, deres sidste vilje, deres sidste ønske (massemorderen James Rodgers fra Utah før henrettelsen ved skydning: "Tak, en skudsikker vest") eller indskriften på udvalgte gravsten. Han spekulerede en del på, hvad der skulle stå på hans egen. Næstsidste forslag: "Han lærte aldrig at forstå trafikken på Nytorv". Blandt bogudgivelserne var tillige specialemner, som han gerne ville udbygge. F.eks. mangfoldigheden af spillekort, glemte (skønt uforglemmelige) detaljer i dansk revy, spildte perler fra Marx Brothers, Napoleon på frimærker og kæferten i kunsten. Blandt specialinteresserne var to absolut dominerende: Sherlock Holmes og alt, der kunne tænkes at vedrøre denne af Conan Doyle opdigtede mesterdetektiv. Henry var præsident for Dansk Sherlock Holmes Klub. Den anden store interesse var hestesport. Galophesten var for ham verdens smukkeste skabning. Han var alenemenneske i den forstand, at kvinder aldrig spillede nogen rolle i hans liv. Han talte i hvert fald aldrig om det ud over, at han havde det godt med sine alenetilværelse med det format af rod i inventaret, han selv syntes om. "Kvinder værd at samle har der, før Bodil Udsen dukkede op på firmamentet, ikke været nogen siden Clara Bow (fra 1927)", skrev Georg Hemmingsen. Han og Henry huskede dem begge som kvinder med en bemærkelseværdig og særpræget sexet udstråling. Henry var storryger, altid cigarer, og han nedgjorde enhver form for antirygerbelæring. Han fik langt flere leveår end gennemsnittet, og til det sidste pegede han diskret på denne kendsgerning, mens han nød sin cigar. Hvornår døde Henry? Det er årstallet, vi skal gætte. Georg Hemmingsen konkluderede i sit forord ved 25 års jubilæet: "Faglige møder holder han uden for arbejdstiden med sig selv, og han afspadserer på sine ugentlige ture mellem bolig og blad med en præcision, så man kan stille Budolfi klokker efter ham. Han er uden sammenligning det mest reaktionære menneske, der kan gå på to ben. Han er det af overbevisning, og han sætter en ære i det. Ethvert fremskridt er af det onde. Han har intet mod nyt, hvis blot det ikke medfører forandringer. Der er vist bred enighed om, at han er jordens mest elskelige menneske."

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst