Ældreforhold

Hensigt helliger midlet

Målet helliger midlet. Målet er at få en bedre velfærd for de ældre og for os, der passer de dem.

KONFLIKT:Målet helliger midlet. Målet er at få en bedre velfærd for de ældre og for os, der passer de dem. Den eneste mulighed, vi har for dét, det er at strejke, og dermed forværre plejen af vores ældre i en begrænset periode. Der er ingen af os, der har prøvet at være i nødberedskab, der synes, det er særligt sjovt. Hjemmene flyder over med affald, døende planter, gulve ,der skriger efter en rengøring, og stanken af skrald. For ikke at glemme borgerne, der ikke bliver vasket, dem, der ikke bliver taget op hver dag, dem ,der ikke har mere rent tøj, og dem, som kke har nogle pårørende til at hjælpe. Vi føler med dem, men må stå stejlt. Det er ikke hårdt for os fysisk, men det er det psykisk. Det skal gå værre, før det kan blive bedre. Der er ikke noget som en steppebrand, der kan få lyngen til at blomstre. Folketingspolitikerne må få øjnene op og få fingeren ud! Hjemmehjælpen er vigtig! Vi hjælper de folk, der har gjort Danmark til det Danmark, vi har i dag. Hvorfor har disse folk ikke større prioritet i det danske samfund. Hvorfor skal de spidses af med det absolut minimale? Det er, fordi de er beskedne og ikke vil være til besvær! De har før oplevet trænge kår. De klager ikke, men det gør vi! Det må have en ende. Hvis ikke vi vil have nødberedskabet til at være hverdag, så må vi gøre noget. Der er ingen, der vil have et arbejde med så store ansvarsområder, hvis ikke de belønnes derefter. Lønnen skal op. Der må gøres noget, og det er det , vi gør nu! Sammenhold gør stærk! Hold nu ud, vi er næsten i mål. Vi får ikke denne chance igen!