Hensynsløst massemord

Hermed vil jeg tilslutte mig Ove Hartman Rømers fornemmelse for Mårup Kirke (30.9.08).

Skov- og Naturstyrelsen har begået et hensynsløst massemord, glædesmassemord. Hvert minut, hver time, dag, uge, måned, år Mårup Kirke forblev urørt, ville give glæde for utallige. Den glæde begik institutionens lakajer drab på - uden reelt belæg. Af sikkerhedsgrunde, lyder undskyldningen. Hvis sikkerhed? Skov- og Naturstyrelsens naturligvis. Ikke mere vrøvl med pøbelen. Tusinder af nedstyrtninger af træer, mudder og sten sker hvert år overalt ved de danske kyster. Man kunne tro at disse embedsholdere mente at have belæg for, at Mårup Kirke lurede på at tage et spring op i luften og fare ud over klinten i en eksplosion, som sendte en byge af livsfarlige partikler over egnen. Sådant kræver selvsagt hurtig beslutning. Og visse embedsmænd mener, at beslutningsdygtighed er dygtighed uanset meningsfuldhed. Men lad os ikke glemme, at det er mennesker, og ikke en institution, som har berøvet os denne glæde, en glæde som jeg oplevede hver eneste gang mit øje mødte kirkens blålige blytag. Lykkeligvis for embedsholderne er glædesmord endnu ikke at finde i retsplejeloven, trods forbrydelsens alvorlige karakter. Fra mig, som har familiegravsted fem meter fra Mårup Kirkes nordmur og som er ramt af sorgfuld vrede over krænkelse af slægtens gravfred og livslang dræbt glæde, skal lyde: Ja, I embedsholdere i Skov- og Naturstyrelsen: I er dygtige!