Brønderslev

Heppekoret var klar

BI-Håndbold lavede bannere og ponponner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev forud for turen lavet bannere med mere.

BRØNDERSLEV:Den travle juletid kan bruges til andet end at juleshoppe og deltage i det store juleræs.

I forbindelse med julen mødtes ca. 55 BI-Håndbold børn og 15 voksne i Brønderslev Hallerne, hvor der blev lavet bannere og ponponner i lange baner samt øvet kampråb.

- Vi deltog nemlig i Aalborg Håndbolds event "Sammen står vi stærkest kluboplevelse", fortæller Karina Imer fra BI-Håndbold. Det er et arrangement, hvor Aalborg Håndbold har inviteret sine samarbejdsklubber til at komme en tur i Gigantium, (Jutlander Bank Arena), se en herreligakamp og forhåbentlig heppe dem til sejr. For hver halvsæson bliver der kåret to klubber, som har gjort det bedst (heppet mest). Der vil være et pengebeløb til de to klubber.

BI-Håndbold havde valgt at invitere U10 og U12 til dette arrangement, for at lave noget socialt på tværs af disse to årgange. Efter vi havde været kreative fik vi æbleskiver og saftevand, hvorefter vi blev hentet af to busser fra Jørns Busrejser, som er én af BI-Håndbolds mange sponsorer, beretter Karina Imer.

Busturen forløb med sang og glade miner - sikke en stemning - mon der var stemmer til selve kampen, tænkte nogen. Men det var der.

- Aalborg Håndbold mødte Skanderborg og vi havde nok forventet, at det ville blive en sejr. Men ak og ve, selv om vi råbte, hujede og heppede af vores lungers fulde kraft, så var Aalborg Hånbold flere gange bagud med op til fem mål.

- Men vi var dér og præsterede alt hvad vi kunne, for at støtte Aalborg Håndbolds herre. Heldigvis lykkedes det dem, at hive en 24-22 sejr hjem til sidst.

Efter kampen var der tid til autografskrivning og vi fik også taget et holdfoto med nogle af spillerne fra holdet. Det var en fantastisk stor og sjov oplevelse for børn og voksne. Dagen bar præg af at alle hyggede sig inden, under og efter kampen.

- Aalborg Håndbold vil snart annoncere, hvilke to hold der har været de bedste hepper i denne halvsæson. Uanset om vi er blandt de to hold, er vi parate til at deltage igen, for det var fantastisk at se, hvordan børnene gik til denne opgave.

- Forberedelsen betød at sammenholdet blev styrket, kampen var en oplevelse i sig selv, men vores spillere heppede virkelig i fælleskab og efter kampen hyggede de sig med at spille lidt bold i Gigantium og andre fik julelys i øjnene ved at stå tæt på de dygtige Aalborg Håndbold spillere, som var fantastiske til at møde børnene, som stod klar med kuglepen og kamera.

De selvsamme ligahold (Aalborg Håndbold og Skanderborg) kommer til Brønderslev Hallerne og spiller en træningskamp den 25. januar 2017. Det bliver så spændende og vi er sikre på, at det også bliver en fantastisk oplevelse, forhåbentlig med fuldt hus på tilskuerpladserne i Brønderslev Hallerne, siger Karina Imer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.