Fodbold

Her er AaBs mulige modstandere i Champions League

Der trækkes lod til kvalifikationen til den prestigefyldte turnering fredag

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

FODBOLD: Fredag bliver sløret løftet for, hvem AaB skal møde i tredje kvalifikationsrunde til UEFAs Champions League.

De danske mestre ryger direkte ind i tredje kvalifikationsrunde, og AaB skal gennem to kvalifikationsrunder for at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League.

AaB er useedet i turneringen og kan kun møde andre mesterhold, der heller ikke er automatisk kvalificeret til gruppespillet i Champions League.

Dermed slipper AaB for at møde hold fra store fodboldnationer som England, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

To chancer

Hvis AaB vinder samlet efter begge kampe i tredje runde går de danske mestre videre til den afgørende playoff-runden til Champions League og vil desuden være sikret deltagelse i gruppespillet i UEFA Europa League. Hvis AaB taber samlet efter to kampe i tredje runde, så går AaB videre til playoff-runden om en plads i gruppespillet i Europa League.

Kampene i tredje kvalifikationsrunde spilles 29./30. juli og 5/6. august.

Lodtrækningen kan følges på UEFA.com som livestreamer fra kl. 12.00 fredag 18. juli.

AaB kan trække et af følgende 10 seedede hold:

- Red Bull Salzburg (Østrig)

- FC Steaua Bukarest (Rumænien)

- APOEL Nicosia (Cypern)

- Celtic FC (Skotland)

- BATE Borisov (Hviderusland)

- Sparta Prag (Tjekkiet)

- Dinamo Zagreb (Kroatien)

- Ludogorets Razgrad (Bulgarien)

- Maccabi Tel-Aviv (Israel)

- FC Sheriff Tiraspol (Moldova)

Hvis et af de seedede hold skulle ryge ud i anden kvalifikationsrunde, overtager det hold som spiller sig videre til tredje kvalifikationsrunde seedningen, så en gedigen overraskelse kan bane vej for andre modstandere end de 10 ovenstående.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden