Graviditet

Her er anti-abort reklamen, vi ikke vil se

Biografgængere har klaget over anti-abort film - nu er den trukket tilbage

Screenshot
Screenshot

HELE LANDET: En ny anti-abort film er kommet så meget i modvind, at Dansk Reklame Film har valgt at fjerne den fra de danske biografer. Det skriver tv2.dk.

Filmen har medført en storm af klager fra biografgængere, der føler sig stødt over reklamefilmen, og derfor er den altså blevet fjernet, fortæller direktør i Dansk Reklame Film, Claus Brix til tv2.dk.

- Man skal huske på, at den eksponeringssituation man har i biograferne er særlig. Publikum har ikke den samme mulighed for at fravælge reklamerne, som de har på andre medier. Når reklamen så går så tæt på, og vi modtager klager i det omfang, som vi har gjort, så har vi vurderet, at den slet ikke skulle have været på i første omgang, siger han.

Filmen ”Abort gør dig ked af det” er produceret af foreningen Choose Life og Abortlinien. Og hos Abortlininen forstår man ikke, at reklamefilmene nu er fjerne fra de store lærreder.

- Det er en dramatisk film, men det er også meningen, at den skal være dramatisk. Vi beklager selvfølgelig, at der er nogen, der har følt sig stødt over den. Men når man skal ud med et budskab, så er man nogle gange nødt til at gå helt til stregen, siger chef for Abortlinien til TV2 News.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden