Her er der fællesskab på menuen

Henrik Kyvsgaard, næstformand i Organisationsbestyrelsen, overrakte hædersprisen til en glad Ann Holst, og forsamlingen støttede op om anerkendelsen med varme klapsalver.

Henrik Kyvsgaard, næstformand i Organisationsbestyrelsen, overrakte hædersprisen til en glad Ann Holst, og forsamlingen støttede op om anerkendelsen med varme klapsalver.

Duften af mad fandt næserne udenfor fælleshuset i Skelagergårdene, og stemmerne fra 60 beboere er afslørende. Ingen tvivl om, at der er et hyggeligt arrangement i gang.

- Vi er til fællesspisning næsten hver gang, forklarer Arne Svendsen, der er beboer i Skelagergårdene.

Og han understreger, at maden altid er utroligt veltillavet.

Fællesspisningen i Skelagergårdene er udviklet af en gruppe beboere med Ann Holst som tovholder.

Beboerne forpligter sig i øvrigt på skift til at give en hånd med, når fadene skal ind og ud, og når opvasken skal klares. Denne aften var fadene fyldt med først fiskeanretning, siden vildtstegt svinekam.

Ole Davidsen, formand for Organisationsbestyrelsen i Hasseris Boligselskab er imponeret.

- Vi i Organisationsbestyrelsen er meget glade for denne frivillige aktivitet. Vi frydes naturligvis over maden og det hyggelige fællesskab, og da fællesspisningen har så stor tilslutning i boligområdet, har vi besluttet at hædre indsatsen med en pris. Med prisen følger også et beløb på 5000 kroner til fremtidig glæde for aktiviteten, sagde formanden

De fleste beboere går hjem uden at skulle tænke på opvasken, som "holdet" klarer.

Stemningen er løftet, og talen går på næste fællesspisning, hvor en julebuffet vil forkæle ganerne.

- Julebuffet’en er allerede fuldt booket, siger tovholder Ann Holst med smil i øjnene.

Fritidslivet i Skelagergårdene understøttes i det daglige at Projektkontoret i Hasseris Boligselskab, og kontoret er garant for en boligsocial indsats som, blandt meget andet, har netop fællesskab på menuen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.