EMNER

Her er der plads til både væveflyvere og motorfly

SÆBY:På Sæby Flyveplads Ottestrup er der plads til både motorfly og svævefly. Sæby Flyveklub og Nordjysk Svæveflyveklub har hver deres faciliteter. De to klubbers medlemmer kommer godt ud af det sammen i det daglige. Klubberne samarbejder da også på forskellig vis. I hangarerne på flyvepladsen er der bl.a opsstillet i alt ni privatejede motorfly, tre motorsvævefly og syv almindelig svævefly foruden et ultralet svævefly. Start- og landingsbanen er græsbelagt.Den er opdelt i en afmærket bane med lys for motorfly på 650 på meter og et svæveflyveområde med en længde på en km til start og landinger. For motorfly foretages landingsrunderne nord for banen og for svævefly syd for banen. Der er aktiviteter i de to klubber så at sige året rundt. I vintermånederne sker det i form af arrangementer i klubhusfaciliteterne på flyvepladsen. Sæby Flyveklub tæller i øvrigt 32 medlemmerne, hvoraf de 23 er aktive piloter. Formand er L. Rovs Hansen, Frederikshavn. Formand for Nordjyske Svæveflyveklub, der sidste år fejrede 40 års jubilæum og har holdt til påSæby Flyveplads i en længere årrække - det samme har Sæby Flyveklub i øvrigt også - er Tejs Karup, Dybvad.