Her er der planer om ny multihal

Aalborg Freja har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling om halbyggeri

Torben O. Andersen
Fodboldklubben Freja har store byggeplaner og indkalder nu medlemmerne til en ekstraordinær generalforsamling. Arkivfoto: Kurt Bering
Aalborg 20. juli 2016 21:20 - Opdateret 21. juli 2016 10:32

AALBORG: Hvis ellers alt går efter planen, kan fodboldklubben Aalborg Freja i Aalborgs vestby tage en helt ny multihal i brug i marts eller april næste år.

Sådan ser i hvert fald ønskescenariet ud for klubben, som rumsterer med store byggeplaner, der ikke blot skal komme alle klubbens medlemmer til gavn men også andre interesserede foreninger i nærområdet.

Første afgørende skridt på vejen mod opførelsen af en ny Frejahal er en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes torsdag 18. august i klubhuset.

Ja eller nej til byggeudvalget

Der er kun ét emne på dagsordenen, og overskriften lyder kort og godt:

- Skal vi have en Frejahal?

Og det spørgsmål svarer Jan Daucke, der er hovedformand i Aalborg Freja, selv klart ja til.

- En ny hal vil helt indlysende være et stort og positivt aktiv for vores klub, siger han til NORDJYSKE.

Hallen opføres i givet fald på arealet mellem aAalborg Frejas klubhus og Vesterkærets Skole ud mod Vestre Fjordvej.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...