Her er drengerøvens muskuløse pendlerbil

Dan Bendixen er temmelig stolt af sin Kadett E

Lars Hofmeister
Dan Ben­dix­en for­kla­rer, at en af de me­get vig­ti­ge ting ved om­byg­nin­gen af den gam­le Ka­dett E har væ­ret ly­den. Ind­sprøjt­nin­gen sik­rer, at mot­oren mest af alt ly­der som en seks­cy­lind­ret, hvil­ket jo net­op er me­nin­gen. foto: Lars pau­li
Biler 12. august 2007 06:00

VANGEN: - Min kæreste siger, jeg er en drengerøv. Dan Bendixen fra Frederikshavn smiler, mens vi står ved siden af hans Kadett E fra 86, som han købte for 13 år siden. I lørdags inviterede den nyåbnede East Coast CarStyling i Vangen til et træf, hvor den flotteste stylede bil blandt andet skulle findes. Blandt deltagerne finder vi Dan, der fortæller, at Kadetten gennem 13 år er blevet så nænsomt stylet, at kæresten ikke får lov til at køre i den. Så fik hun dén. Der er ikke meget tilbage af den originale Kadett, og motoren yder da også efterhånden 170 hestekræfter, ligesom fælge, sæder, farve, plus meget andet, er skiftet ud. - Vi har gennem mange år været nogle stykker, der elsker at skrue på biler. Jeg kan godt li’ at køre i en bil, som ingen andre har, og det er da skønt med noget opmærksomhed, siger Dan. Nu skal man ikke tro, at bilen blot er til pynt. Selv om den ombyggede Kadett ved pæn kørsel kun kører otte til ni kilometer på literen, og selv om bilen er ”sænket” og har brede fælge og derfor ikke har noget affjedring af betydning, bruger Dan bilen, når han skal på arbejde. Og da jobbet findes i Århus må man da sige, at man skal være temmelig meget forelsket i en blå Kadett for at tage dén tur hver dag. - Det er jo bare en hobby, vi har, og det giver et godt fællesskab, siger Jan Bendixen med et smil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...