Uddannelse

Her er en ledig kandidat til et job

Linda Johansen fik hjælp til job og til at arbejde videre med drøm om uddannelse

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rådgiver Ingrid Jakobsen mener, at det er en klar fordel, at hun ikke er involveret i kandidaternes ydelser fra det offentlige.Foto: Eva Seider

FREDERIKSHAVN:32-årig Linda Johansen har gået hjemme i to år med ens yngste barn siden det blev født, og så kan det være svært at tage sig sammen og gøre en ekstra indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det siger hun ærligt. - Derfor var jeg glad for at blive sendt til AS3, fordi jeg vidste, at de kunne hjælpe mig til at finde et arbejde. Det har jeg oplevet før. fordi jeg også var tilknyttet AS3 for nogle år siden, og den gang fik jeg arbejde på Skagen Strand som oldfrueassistent, fortæller hun Men Linda Johansen røg tilbage som ledug og derfor startede hun hos AS3 i oktober 2006. Her fik hun ligesom alle andre ledige betegnelsen kandidat. For som man siger på rådgivning og vejledningscenrret: De ledige er jo kandidater til et job. For øjeblikket er der cirka 120 kandidater i gang nede hos A3. Der er både unge og ældre, hvor sidstnævnte gruppe ofte gået har hjemme i mange år. Desuden er der flygtninge og indvandrere. Og de er alle som udgangspunkt egnet til at arbejde, men har brug for hjælp til at finde et job. Indsatsen med at søge arbejde også at søge uofordret har faktisk netop båret frugt for Linda Johansen. Hun er nemlig blevet lovet arbejde hos et hjemmeservicefirma. Et job hun søgte uopfordret. Mange kompetancer Linda Johansen har haft Ingrid Jakobsen som rådgiver, og Ingrid Jakobsen fortæller, at en fællesnævner for mange ledige er, at de ikke ved, hvilke kompetencer de har. At de kan en masse, som de ikke har papir på. - De skriver for eksempel på deres CV, at de har været ansat et sted, men ikke hvad de mere præcist har lavet, forklarer rådgiveren, Og Linda Johansen giver et eksempel på en kvalifikation ikke havde tænkt som værd at nævne. På Skagen Strand fik hun et godt kendskab til alarmsystemer. Ingrid Jakobsen tilføjer: - Andre har en opfattelse af at de har ”bare” været sygehjælper. Men de har jo en masse kompetencer omkring samarbejde med pårørende og kendskab til, hvordan man skal omgås mennesker, der har brug for hjælp. Eller hvis du har været ti år i fisken, så kender du meget til behandling og hygiejne omkring fødevarer, ligesom du har bevist, at du er meget fleksibel og kan yde en ekstra indsats, hvis der er travlt. siger Ingrid Jakobsen. Kandidaterne sætter altså ord på de kompentancer, som de har erhvervet i livet. For selv at blive klar over deres kvalifikationer og for siden at vedlægge beskrivelserne i deres almindelige CV. - I det hele gør vi meget for at gøre folk parate til at søge job. Vi snakker også om og øver en jobsamtale igennem, hvis en kandidat har brug for det, oplyser Ingrid Jakobsen. Kandidaterne er fra kommunen visiteret til at møde op hos AS3 to gange om ugen i et halvt år, så når bliver der brugt kræfter på at søge uopfordret eller på et opslået job, og får man afslag, så er rådgiveren klar til at snakke tingene igennem. Fordel for begge parter Og det er en af de helt klare fordele i jobklubprojektet. Det mener lederen af kontanthjælpsadfdelingen i Ny Frederikshavn Kommune Ydelse og Projektchef Bjarne Lynderup Thorsen. Han og den nordjyske leder af AS3 Michael Gram Larsen har udviklet jobklubprojektet og kan se, at det er lykkedes at få langt flere væk fra kontanthjælpen end der ellers er tradition for i det almindelige system. - Vores socialrådgivere møder brugerne hver tredje måned, og har slet ikke mulighed for at følge op på samme måde. De har heller ikke mulighed for at skubbe på og sørge for at folk aktivt søger job, siger han. Rådgiver Ingrid Jakobsen oplever også, at kandidaterne sætter pris på, at hun ikke har noget med deres økonomi at gøre. - Når vores arbejde er adskilt fra ydelserne, kan vi i højere grad møde mennesker i øjenhøjde. Ikke alle er dog som Linda Johansen topmotiverede for at få søge et job eller begejstrede for at kommunen har sendt dem ned til AS3-centret på havnen. Folk bliver i systemet Og det er heller ikke alle, der kommer væk fra kontanthjælpen. 60 procent er stadig på kontanthjælp, selvom de har gennemført forløbet på et halvt år med vejledning og hjælp hos Ingrid Jakobsen og hendes seks kolleger. Ingrid Jakobsen vil dog på ingen måde sige, at hun møder folk, der ikke vil arbejde eller at det i dag ikke kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagerne. - Det hører jeg aldrig. Folk kan have svært ved at få tingene til at gå op, hvis de skal bruge lang tid på transport. Og det er jo et reelt problem, hvis man er enlig mor og skal hente sit barn. Som rådgiver kan hun også mærke en klar forskel på interessen for at tage en uddannelse efter SU blev sat op til det dobbelte for enlige forsørgere. Man kan med andre ord få cirka 9000 kroner om måneden på SU og kontanthjælpen er 11.904 kroner. - Nu kan folk bedre få tingene til at hænge sammen, for det har været en hindring for mange, hvis de skulle på SU. For Linda Johansen, der er mor til to børn på to og fem år, er der dog ikke sket en bedring af SU-forholdene, da hun bor sammen med børnenes far. Overgangen til SU-en er hindring, men det er ikke den vigtigste barrierre, mener hun i dag. Få år på skolebænken Hun har bare ikke kunne tage sig sammen til at gå i gang med en uddannelse. Tiden er stille og roligt gået siden hun afsluttede folkeskolen og gik et år på handelsskolen. - Men jeg har en drøm om at blive pædagog, og derfor har Ingrid og jeg også brugt tid hernede på at finde ud af, hvordan jeg kommer i gang på seminariet. Som om et par år, så skulle jeg gerne være i gang.