Her er erhvervslivets plan for at styrke konkurrenceevnen

Forslaget præsenteres som et input til regeringens planer om en konkurrenceevnepakke for danske virksomheder.

4. februar 2013 12:26 - Opdateret 4. februar 2013 12:28

Her er erhvervslivets plan for at styrke konkurrenceevnen

* DI’s konkurrenceevnepakke består først og fremmest af en række tiltag, der letter omkostningerne for de danske virksomheder, herunder især lettelser af udvalgte afgifter, som er direkte skadelige for konkurrenceevnen.

* Derudover indeholder pakken en nedsættelse af selskabsskatten med fem procentpoint i 2014 for at tiltrække (inden- og) udenlandske investeringer og bevare danske arbejdspladser. Nedsættelsen skal følges af en politisk aftale om at sænke selskabsskatten yderligere efter 2015, såfremt udviklingen i landene omkring os tilsiger det.

* Endelig indeholder pakken en række helt konkrete infrastrukturprojekter, som på den korte bane vil medføre arbejdspladser og efter færdiggørelsen vil føre til mindre trængsel og øget vækst.

Skatte- og afgiftsnedsættelserne reducerer virksomhedernes omkostninger og forbedrer konkurrenceevnen. Den samlede omkostningsreduktion svarer til en lønreduktion (og dermed en konkurrenceevneforbedring) i eksporterhvervene på godt 1,1 procent.

Efter indregning af pakkens positive adfærdseffekter mv. koster pakken statskassen 11,7 milliarder kroner.

Kilde: DI

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...