Her er fremtidens AaB-talenter
Mød to af de unge AaB-spillere som har fået chancen for at vise sig frem på førsteholdets træningslejr

Morten Rokkedal (i midten) glæder sig til at lære fra de mere rutinerede spillere på træningslejren. Foto: Lars Pauli Lars Pauli
SAN PEDRO DEL PINATAR: AaB må se bort fra tre skadede profiler under holdets træningslejr i Spanien. Jakob Ahlmann, Lukas Spalvis og Donny Gorter er alle blevet hjemme for at genoptræne, og det giver plads til nye ansigter.
I indslaget fra 24NORDJYSKE kan du møde den 18-årige angriber Jannik Pohl og den 17-årige forsvarsspiller Morten Rokkedal samt AaBs udviklingschef Poul Erik Andreasen, som giver sin vurdering af de to unge spillere.
Udover Jannik Pohl og Morten Rokkedal har AaB også taget U19-målmanden Frederik Reimer og 19-årige Robert Kakeeto med til Spanien, hvor nordjyderne onsdag møder CSKA Moskva.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.