Her er Gagas nye parfume

Sangerinden Lady Gaga er klar til at afsløre detaljer om parfumen "Fame", efter at medier har lækket nyheden.

Her er Gagas nye parfume

Born This Way-sangerinden Lady Gaga ville gerne have holdt lidt længere på sin hemmelighed, men efter medierne er begyndt at lække nyheden om hendes nye parfume "Fame",er hun selv begyndt at dele ud.

Det skriver hjemmesiden E! Online.

Magasinet Flare besluttede sig for at starte festen, da de afslørede klausuleret information om Gagas parfume.

Sangerinden deltog dog hurtigt i informationsuddelingen og delte både billeder og informationer om parfumen på sin Twitter profil.

- Det ser ud som om, der er blevet lækket billeder af min parfume. Åh, moderedaktører, jeg kunne pande jer en, skriver Gaga på Twitter.

Samtidigt afslører hun, at det ikke kun er kvinder, der indtil videre bliver tiltrukket af den nye duft i den lilla flakon med guldhætte.

- Min parfume er designet til kvinder, men mange af mine homoseksuelle venner bruger den, skriver Gaga.

Ifølge bagsiden af parfumen indeholder flakonen "tårer fra en Belladonna, et knust tiger orkidé-hjerte med røgen fra røgelse, pulveriseret abrikos og en kombineret duft af saffron og honningdråber".

/ritzau/