Her er Motorolas nye X-mobil
Ny smartphone fra Motorola med ren Android
Ikke noget med Moto X2 eller X+. Nej, den nye udgave af Moto X hedder det samme som sin forgænger Moto X.
Forvirret?
Måske, men Motorola prøver at holde det enkelt og simpelt.
Læs også: Moto G i ny udgave - Prisbillig telefon fra Motorola
Den nye Moto X er på mange måder også en enkelt og stilren smartphone med ren Android 4.4.4 KitKat.
Skærmen er på 5,2 tommer, 1080p OLED, 423 ppi og Corning Gorilla Glass 3.
Processoren er 2,5 GHz Qualcomm Snapdragon 801 quad-core, der er indbygget 32 GB hukommelse og 2 GB RAM.
Det primære kamera er på 13 megapixel, og det frontvendte kamera på 2 megapixel 1080p.
I Moto X er et batteri på 2.300 mAh, og af yderligere specifikationer kan nævnes WiFi 802.11 ac, Bluetooth 4.0, 3,5 mm jackstik og højttaler i fronten og bunden.
Moto X kan tilpasses brugeren ved at tilbyde en bagside i for eksempel træ, ægte læder eller forskellige farvenuancer. Det er desuden muligt at få lasergraveret en valgfri tekst på bagcoveret, så du kan få dit eget navn, yndlingscitat eller lignende på telefonen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.