EMNER

Her er Nokias ny musikmobil

Nokia lancerer nu sin nye musikmobil X6 i Danmark. Den kan spille løs i 35 timer.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nokias nye musikmobil X6.

Finske Nokia er klar med en ny touchmobil målrettet musikelskere. Den hedder X6, har en 3,2 tommer stor, berøringsfølsom skærm ("kapacitiv") og 16 GB indbygget lagerplads. Det skulle være nok til at rumme over 5.000 hits. Designet er anderledes end f.eks. en musikmobil som Nokia 5800, der nærmest var lidt "hinkestens-agtig". X6 er mere firkantet og spids. 5 MP-kamera Nokia X6 har indbygget 5 megapixel-kamera med Carl Zeiss-optik, men "kun" LED-blitz. Den har også WiFi, GPS osv. Og - heldigvis - et 3,5 mm minijackstik, så det er muligt at tilslutte andre hovedtelefoner. Den 3,2 tommer store skærm har en opløsning på 360 x 640 pixels og er af ridsefrit glas. Hmm, Nokia, skal vi prøve med en stålkam? Falder prisen? Prisen er indtil videre i den absolut høje ende - Nokia X6 er set til priser fra ca. 4500 kr. uden abonnement via mobilpriser.dk. Nokia har ellers meddelt samme website, at den vejledende pris på X6 i Danmark er 2800 kr., når X6 officielt kommer på det danske marked i første kvartal i år. Så formentlig kan det godt betale sig at vente med at købe mobilen herhjemme, indtil prisen er sat ned til det niveau. Du kan se mere om Nokia X6 her. Og se en reklamevideo med X6 her:

Forsiden