Her er verdens grimmeste hund

Se video og billeder fra kåringen af verdens grimmeste hund

Foto: Scanpix
EMNER 22. juni 2014 14:44 - Opdateret 22. juni 2014 14:45

USA: ”Hunden ligner sin ejer” er ikke et udtryk, man skulle sige højt i byen Petaluma i Californien fredag, for her blev der nemlig afholdt konkurrence og kåring af ”Verdens Grimmeste Hund.”

Ejerne viste frivilligt deres elskede dyr frem, der skulle bedømmes ud fra tre kriterier: Usædvanlige attributter, personlighed og til sidst naturlig grimhed.

Konkurrencen blev afholdt for 26. år i træk, og dommerne var på en svær opgave i det tætte felt.

Til sidst stod det dog klart, at den to-årige ”Peanut” havde fortjent førstepræmien.

Hunden fra North Carolina blev slemt forbrændt som hvalp, men han har det godt i dag, og dommerne understregede hans ”energiske personlighed,” som et af hans stærkeste træk.

Sammen med titlen som ”Verdens grimmeste hund” følger en check på 1500 dollar, som hundens ejer vil donere til kampen mod mishandling af dyr.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...