- Her føler jeg mig hjemme

Sognepræst Hanne Svensmark tager hul på en ny epoke - i hjembyen Jerslev

Lone Hejlskov
Han­ne Svensmark har med spæn­ding fulgt byg­ge­ri­et af sit træh­us i Ærøgade og nu er det snart klar til ind­flyt­ning. FOTO Pe­ter Bro­en
EMNER 11. marts 2007 05:00

JERSLEV: - Det bliver store tudedag. Sådan siger sognepræst i Jerslev, Hanne Svensmark om dagen i dag, hvor hun holder afskedsgudstjeneste i Jerslev Kirke. Efter 14 år som præst, har hun valgt at gå nye veje og etablere ”Svensmark samtaleværksted”. - Det er en beslutning, jeg har truffet for lang tid siden og derfor er det rart, at det virkelig sker. Samtidig er det også vemodigt, for jeg har været utrolig glad for at være præst. Jeg har ikke truffet en beslutning om at ville noget andet, fordi jeg var træt af det, jeg lavede, det er mere fordi, at det her trækker så meget, at jeg er nødt til at gøre det, siger Hanne Svensmark. Om kort tid forlader hun præstegården, der i 14 år har været den faste base for hende og hendes børn. Hun flytter ind i et helt nyt træhus i Ærøgade og specielt sønnerne på henholdsvis 15 og 17 år glæder sig. - Jeg traf beslutningen om at blive terapeut lidt uafhængig af dem, men på et tidligt tidspunkt fortalte jeg dem om mine planer og at det ville betyde, at vi skulle flytte ud af præstegården. De blev simpelthen så glade, fordi de gerne vil have et hus, der ikke er så offentlig som det vi bor i. De har aldrig brokket sig, men ud fra deres glæde til noget nyt, kan jeg jo se, at det på nogle måder er en større belastning end jeg lige havde forestillet mig. De havde jo også overlevet, hvis vi var blevet, men de glæder sig, og de glæder sig måske også især til ikke at være præstens søn, det kan godt være en belastning, smiler Hanne Svensmark. En del af det nye hus indrettes til ”Svensmark samtaleværksted”, som forventes at åbne omkring 1. maj. Sjælesorg og samtale har altid været en naturlig del af præsteembedet og Hanne Svensmark tør også godt at sige, at hun har sans for det. Det blev hun bekræftet i, da hun i august 2005 tog hul på en uddannelse som narrativ samtaleterapeut. Selv om hun nu tager hul på en tilværelse uden økonomisk sikkerhedsnet og en masse usikre faktorer, er der ingen vaklen i hendes sind. - Det er virkelig en beslutning, der har taget sig selv - jeg har egentlig også strittet imod og tænkt ”du har fast løn, tjenestemandspension osv.”, og det er da noget at opgive det og sige, at nu skal jeg til at se, om jeg kan tjene mine penge ved at gå ud og sælge mig selv. Der har været mange grunde til at dunke sig selv i hovedet og sige ”hør har du det ikke godt”, for det har jeg, ”og skulle du ikke tage og blive i det”. men det var noget med, at jeg allerede tidligt i efteruddannelsen kunne mærke hele vejen igennem, at det her er jo lige præcis mig. Til gengæld har det været langt sværere at træffe beslutningen om at blive i Jerslev - hensynet til hendes efterfølger har nemlig givet anledning til mange etiske overvejelser. - Jeg har en forpligtelse til at holde en lav profil og give den, der kommer, tid til at finde sig egne ben. Derfor synes jeg, i første omgang, at det var en umulig beslutning, for kan man være det bekendt i forhold til dem, der kommer efter sig. Når jeg så vælger at blive her alligevel, har det noget at gøre med, at jeg føler mig hjemme her. Det her er faktisk det sted, jeg sammenlagt har boet længst i mit liv. Mine børn føler sig hjemme og har ikke lyst til at flytte herfra. Jeg er højskolebarn og i min barndom flyttede vi hver sjette eller syvende år, det har jeg ikke ”taget skade” af, men en af mine løfter har været, at mine børn skulle have lov til at være hjemme rent geografisk. Jeg har misundt mine kammerater, når de tog hjem og besøgte deres familier, så besøgte de ikke kun deres familier men også et sted hvor de hørte til. De 14 år som sognepræst i det lille samfund har haft stor betydning for Hanne Svensmark. - Lige siden jeg flyttede hertil, har jeg følt, at jeg var accepteret, jeg følte, at jeg hørte til her, og jeg har også mærket på min krop, at der er mange mennesker her, der holder af mig og vil mig det godt. Selv om hun officielt holder afskedsgudstjeneste søndag bliver det sandsynligvis ikke sidste gang hun går på prædikestolen. Dels har hun sagt, at hun godt vil træde til som vikar og dels er hun fast besluttet på at gøre dette års konfirmandhold færdig - Det er en sjov sløjfe der bliver bundet, for det er faktisk den første årgang, hvor jeg stort set har døbt de fleste selv, og på den måde er det også dejligt at få lov til at gøre dem rigtig færdige, siger Hanne Svensmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...