Her går det godt med fjerboldene

Badminton 20. april 2003 08:00

ARDEN:- Vi har 140 ungdomsspillere i Jarl Arden, og kan helt klart levere den positive vinkel, siger Kim Larsen, der er formand for Jarl Ardens badmintonafdeling. Og dermed leverer han en kommentar til formanden for Aars Badmintonklubs ungdomsafdeling, der i NORDJYSKE onsdag, sagde, at badmintonen er sakket bagud i Himmerland. - Det er vi ikke her. Det går rigtigt godt, bemærker Kim Larsen. Senest leverede U15B ungdomsholdet en fantastisk afslutning på en på alle måder flot sæson med sølv ved jysk mesterskab, kredsmesterskab og puljesejr. Først vandt de puljen efter et utroligt tæt og spændende opgør med Gug's U15B hold. Ved sæsonafslutning havde de to hold slået hinanden indbyrdes og i øvrigt vundet over alle andre hold i puljen. For at finde den endelige vinder måtte man ty til fintælling, og JARL Arden vandt her på reglen om flest vundne sæt (134 mod 133). Så stod programmet på Nordjysk Kredsmesterskab og i finalen stod holdet overfor Klarup, der blev besejret suverænt med cifrene 6-2. Dermed gik turen til det Jyske mesterskab for hold i Hammel, der blev indledt med puljekampe lørdag d. 5. april. Efter sejre over Holstebro og Nordals stod spillerne om søndagen i finalen overfor et utroligt stærkt hold fra Esbjerg. Jarl Arden spillede over evne i de første double-kampe, som blev vundet, men i de efterfølgende single-kampe viste Esbjerg sig dog at være en for stor mundfuld. Matchen blev vundet af Esbjerg 6-2. -marp

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...