Musik

Her går det godt

Danskere i tre generationer bliver stadig glade af at høre Johnny Reimar. Selv vil han dog efterhånden helst holde fri og tage sig af de mennesker, han synes, han har brugt for lidt tid på

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- I dag, når pigerne kommer for at få autografer, siger de, at det er til deres mormor. Jeg er åbenbart blevet en slags drømmemorfar ... Foto: Kim Agersten/Polfoto

Den sølvgrå sportsvogn kommer roligt glidende hen til Strandpavillonen i Hornbæk. Johnny Reimar parkerer så langt inde mod fortorvskanten, som dækkene kan komme. Måske tænker han, at man sagtens kan opføre sig ordentligt, selv om man kører i en flot bil. Storsnudethed ligger i hvert fald fjernt for den 64-årige showkonge af Danmark. Nede på den mennesketomme strand hundser fotografen rundt med ham. “Ka’ jeg få dig til at gå ud i vandet, Johnny?” “Går du lige et skridt længere ud? Ups, ja... der kom en bølge. Det er rigtigt godt. Lige et par skud mere!” To livreddere, der ligger i sandet og nær var døde af kedsomhed, følger nu opløftede slagets gang og udlåner gladeligt et håndklæde til hr. Reimar, så han kan få tørret tæerne igen. De salte, våde bukseben er der ikke noget at gøre ved. Sådan er det i underholdnings-branchen. Det nytter ikke at have fine fornemmelser, hvis man vil leve af at entertaine, og kendtheden bør ikke stige én til hovedet. For Johnny Reimar har den snarere været et nødvendigt onde, fortæller han, mens han får varmen igen ved hjælp af et velfortjent glas fad. - Jeg har ikke brudt mig særligt om at være tilbedt. Jeg har heller aldrig kunnet finde ud af at sole mig i berømtheden. Måske er det derfor, jeg har holdt benene på jorden, funderer han. Eftertanker I snart 50 år har Johnny Reimar stået på scenen. Først spillede han 60’er-rock. Så partymusik. Så 60’er-rock igen. Han sagde nærmest aldrig nej, hvis nogen gad hyre ham, og han har tit kaldt sig selv for “en gammel cirkushest”. Men de senere år er han blevet sværere at trække i manegen. Hvis han skal synge, vil han helst croone. Ellers hygger han sig med familien. Spiller golf. Maler. Man lever kun én gang, siger han, og der er desuden noget, han skal have indhentet: - Hvis jeg kunne lave mit liv om, så ville jeg i højere grad have prioriteret at være sammen med mine børn, mens de var små. Jeg ville have sagt nej til de direktørjobs, jeg har haft i pladebranchen ved siden af, at jeg spillede, og som betød, at jeg tog af sted klokken syv om morgenen og som regel også var væk både aften og weekend. Dengang syntes han, det var fristende og udfordrende at se, hvor mange penge, han kunne tjene. Men det var det ikke værd, siger han nu. - Vi kunne sagtens have klaret os for det, jeg fik for at optræde. Og man kan ikke købe tiden med sine børn. DE har ikke lidt nød. Men jeg er gået glip af noget, og det kan jeg ikke få tilbage. Børn er det bedste, der findes. Det er for dem, du er sat på jorden. De er din ballast. Kronisk kærlighed I år har Johnny Reimar og konen Annie fejret 40 års bryllupsdag. Da de mødtes, var hun model, men det droppede hun og tog sig i stedet af deres fire unger. Indimellem brokkede hun sig over manden, der aldrig var hjemme. Sendte hans dyne ind til stamværtshuset. Men at opløse ægteskabet har aldrig været på tale. - Jeg er selv skilsmissebarn, og det har sat sit præg så meget på mig, at jeg bestemt ikke har ønsket, at mine børn skulle opleve det, så på en eller anden måde har jeg alligevel satset meget på min familie. Jeg har været “kvalitetsfar” på den måde, at jeg aldrig har haft andre interesser end musikken og min familie. Når jeg var hjemme, var jeg hjemme, og i forhold til Annie har jeg ikke ladet mig friste ud i at flirte rundt, sådan som det er nærliggende i branchen. Et langvarigt samliv kræver, at begge parter arbejder på det og hele tiden plejer det, forklarer han. Man skal kunne bøje af. Glatte ud. Få tingene i orden igen. - Det er et spørgsmål om tålmodighed og tolerance. Klarer man det, er der én at blive gammel sammen med. Og det har et menneske brug for. - Hvem pokker skulle jeg ellers snakke med om alt, hvad der sker og er sket i livet? Hva’ skulle jeg tale med en eller anden ung, smart cigar om? Feteret og foragtet Der er ellers tilsyneladende unge mennesker nok, som synes, Johnny Reimar er fed. På diskotekerne er de vilde med ham. Det er underligt, og i starten troede han, de var ironiske. - Men de kan godt lide de gamle dansktop-melodier, siger han og lyder fortsat forbløffet. Pigerne kommer for at få autografer. - Det er til deres mormor, siger de. Det er jo lidt sjovt. For nogle år siden var det til mødrene. Men nu er jeg åbenbart blevet en slags drømmemorfar... Musik som Johnny Reimars har ellers stort set været dømt ude siden 70’erne. I hvert fald af det fine selskab. - Jeg var jo sådan set modpolen. Når noget skulle være rigtigt folkeligt, og som det bedre borgerskab i hvert fald IKKE syntes om, så var det mig. Som en mand skrev i en kontaktannonce i Politiken, så var han til alt: lange gåture, rejser, opera. Det ENESTE, han ikke kunne klare, det var Stryhns Leverpostej og Johnny Reimar Party. Dér gik grænsen, griner Johnny Reimar. - Der var ikke kultur i mine tyrolerhatte. Men faktisk rejste jeg i 25 år land og rige rundt og underholdt for fulde huse med et stort bigband og kor og det hele, hvor andre dårligt havde råd til en pianist. Hjertesager For et par år siden var han hos lægen med ondt i halsen. En blodtryksmåling viste hjerteflimmer og recepten lød på medicin, så der ikke kommer propper. - Men vil du ikke skrive, at jeg har det godt. I pressen kom det til at lyde som om, hjertet var ved at springe ud af brystet på mig, og der er rigtigt mange, der er bekymrede og spørger mig, hvordan det går. Men jeg har været sund og rask hele tiden, siger han. I 2006 havde han sabbatår. Flyttede. Byggede om. Tog sig af sin gamle mor. Nød ikke at arbejde. For musikken VAR altid først og fremmest et arbejde, og i dag siger han nej til det meste. Gider ikke party mere og heller ikke for meget Cliffters. Vil hellere lege smørbas med den håndfuld love-songs, han udgav i 2005. Liv på 1. klasse Penge er der nok af, ellers kører man ikke så lækkert og har råd til hus i Nordsjælland og Sverige og golf og rejser. Han er også involveret i velgørenhed. Hjælper børn i Grønland og Thailand og enker i Afrika. Det er gået så godt for ham, at han synes, det er payback-time. - Annie og jeg har levet på 1. klasse hele vores liv og aldrig manglet noget, siger Johnny Reimar. - Men jeg har også løbet stærkt. Eller som Annie siger, når nogen har ondt i røven: “Hvis jeres mand havde taget hver aften og weekend med i 40 år, havde I nok haft det samme.” { Frem til 27. juli er Johnny Reimar aktuel i DR1s underholdningsprogram “Under åben himmel”, der sender fra byfester i Danmark hver fredag klokken 20.00. 13. juli sendes der fra Hirtshals.