Her høster kun døden

Der dør 15 i minuttet. Hver dag. Året rundt. Det lyder som om vi taler om fluer, men det handler om verdens fattigste. Sulten tager dem.

Blandt ofrene er formentlig nogle af de søde, men sultne piger vi mødte for et par uger siden i Etiopien i et af de tørkeramte områder. Alligevel sad de håbefuldt på skolebænken og drømte om en fremtid, som oddsene ikke giver dem store chancer for at blive en del af – medmindre vi hjælper dem. Etiopien er nemlig blandt de absolut fattigste lande i verden, placeret i et goldt landskab, hvor tørken ubarmhjertigt og systematisk ødelægger afgrøderne, og hvor kun døden høster rigeligt. Det er den barske virkelighed, som eksisterer blot nogle få timers flyrejse fra vores trygge, danske hverdag. Den serviceoplysning kommer selvfølgelig ikke som nogen overraskelse for læseren. Afrika er jo ikke glemt, selvom tsunamiofrene løber med opmærksomheden, sympatien og pengene – ofte orker vi bare ikke at tænke på det tilsyneladende håbløse kontinent, hvor de dystre statistikker fortæller om en uvirkelig virkelighed. Mere end 200 millioner afrikanere er underernærede, 150 millioner er analfabeter og aids lægger hele landsbyer øde. Men der er også håb på kontinentet. Kvinden, Askbo Kassan, som vi mødte i det nordlige Etiopien for et par uger siden var nemlig ikke spor uvirkelig. Hendes livshistorie er både en tragedie og en fortælling om håb. Kassan fortalte, at hun var blevet bortgiftet som 12-årig til en gammel mand, hun var blevet omskåret, som det er tilfældet med omkring 80 procent af de etiopiske piger, kristne såvel som muslimer, hun havde aldrig gået i skole, og hun havde i det hele taget haft et barskt liv. Men hun havde et berettiget håb om, at hendes børn kunne få en bedre fremtid. Et lille udviklingsprojekt havde nemlig ændret hendes liv. Derfor mødtes vi med Kassan for at høre hendes historie. En simpel dæmningskonstruktion havde sikret vand til markerne hele året rundt og gjort landsbyen mindre sårbar overfor de pinefulde tørkeperioder. Det betød, at landsbyen kunne høste tre gange om året i stedet for kun én – og at Kassans familie udover at brødføde sig selv også kan sælge afgrøder, som betale for sine fire børns skolegang. De får nu den mulighed for at slippe ud af uvidenheden og fattigdommen, som Kassan aldrig fik. Kassan fortalte også, at hun på baggrund af samtaler med lokale projektrådgivere havde besluttet, at omskæring og børnebryllupper ikke længere skulle være en del af hendes kultur og tradition. Selv om døden høster rigeligt i Afrika kan man med få penge og enkle projekter snyde døden og skabe håb. Det skete for Askbo Kassan og for mange andre familier som vi besøgte. Derfor fortsætter Folkekirkens Nødhjælp kampen for de fattigste. Og vi har brug for din støtte. Økonomisk set har vi danskere sagtens råd – moralsk har vi ikke råd til at lade være. Mennesker er ikke fluer. Folkekirkens Nødhjælp har landsindsamling 6. marts, hvor din støtte kan være med til at gøre en forskel for verdens fattige.