Her hviler ofre for blodigt bajonetangreb

Et krigsmindesmærke på Søndre Kirkegård mindes ofre, der døde på lazaret i Hobro i 1864

HOBRO:På Hobro Søndre Kirkegård står det, man vel kan kalde vort eneste egentlige krigsmindesmærke. Et mindesmærke over danske soldater døde i krig. Indskriften lyder: ”Dette minde rejstes til ære for de tapre menige af første regiment, som sårede i bajonet-angrebet ved Lundby den 3die juli 1864 udaandede deres helteliv paa Hobro Lazareth”. På siderne står navnene på seks soldater. På en lille flagstang vejer Dannebrog hver dag over deres minde. I krigen 1864 var prøjserne og østrigerne efter at have rendt Dybbøl over ende og besat Als ret hurtigt trængt op igennem Jylland i den hensigt at erobre hele landsdelen. Den danske general Hegermann havde da fået ordre til snarest at udskibe sig fra Frederikshavn og afsejle til Fyn med hovedparten af sine tropper. Tilbage blev kun en mindre styrke under kommando af oberstløjtnant Beck. Fjenden lå omkring Hobro, men trængte langsomt nordpå. Da Beck havde fået underretning om, at det kun drejede sig om en mindre styrke, marcherede han med et kompagni og nogle dragoner under sin kommando sydpå fra Aalborg. Beck skal på det tidspunkt have været rystende nervøs, men han holdt en flammende tale for sine mænd og afkrævede et løfte om straks at angribe med bajonetterne, når de stødte på fjenden. I Lundby, en lille landsby 12 kilometer syd for Aalborg, traf styrkerne hinanden. Prøjserne havde hurtigt forskanset sig bag et stengærde, hvor de med moderne bagladegeværer afventede angrebet. Danskerne havde på det tidspunkt kun de gamle forladegeværer, men hvad bajonetterne angik, var dendanske Jens kendt og frygtet for sin kampteknik. 30 meter fra modstandernes stilling brød det danske angreb totalt sammen med uhyre tab. På under to minutter var 76 mand dræbt eller såret, og over 20 måtte overgive sig. Lazaret i Skibsgade De sårede blev senere ført til Hobro, hvor der var indrettet et lazaret i ”Klubben”, borgerforeningens lokaler i Skibsgade, hvor nu Blå Kors’ café Madam Blå holder til. Her døde én efter én de sårede trods god pleje fra de tyske Johanittersøstre. Hvert år 2. juli holder Forsvarsbrødrene en højtidelighed og nedlægger blomster ved mindesmærket. I år er det 140 år siden, det blodige bajonetangreb fandt sted. Tapre tyskere begravet Lige ved siden af mindesmærket for de faldne danskere ligger et beskedent, lille gravsted med en sten af sortpoleret marmor. På tysk fortæller stenen, at her ligger fem tapre tyske soldater faldet i krigen i 1864. Gravstedet var i en årrække forsømt, men er nu blevet sat i stand, og pladen er renset, så teksten igen er læselig. Denne gestus viser på fineste måde, at i døden er vi alle lige, og at vi godt kan ære den faldne fjende. Det svarer fint til den beskrivelse, som dr. Magnus giver om begivenhederne i Hobro under krigen i 1864 i sin bog ”En gammel Læges Liv og Oplevelser”: Blandt de sårede ved træfningen ved Lundby var to officerer. Den danske kaptajn Hammerich var lettere såret og kom sig hurtigt, mens en svensk løjtnant Betzholz, der var frivillig på dansk side, døde efter et langt og smertefuldt sygeleje. Den tyske kommandant bestemte da, at han ikke kunne få en militær begravelse, da han ikke var en legitim fjende. Ad diplomatiske kanaler nåede man dog til den bestemmelse, at ”kisten kan sættes i åben begravelse, indtil tiderne bedres”. Bisættelsen fandt sted under stor deltagelse af byens befolkning, og en ikke ringe del officerer og læger fulgte kisten, dog ikke i selve sørgetoget, men ved siden af. Ved den senere højtidelighed i kirken i Aalborg gjorde det stort indtryk, da den tyske Hauptmann Schlutterbach, der havde taget Betzholz til fange og taget hans sabel til bytte, spændte sablen af og lagde den på kisten Schlutterbach fik senere en æressabel og en varm tak fra Betzholz’ svenske kammerater. Kisten kunne senere føres til Sverige. Hvem de fem tyske soldater er, og hvor de er faldet, ved vi ikke, da de ikke er indført i nogen dansk kirkebog.