EMNER

Her kræves stor omtanke

57 forslag skal være med til at ændre det danske samfund grundlæggende. Fra et samfund, hvor princippet om, at de brede skuldre bærer mest, til et samfund, hvor princippet "noget for noget"er det gældende. Da regeringen i går løftede sløret for de 57 "noget for noget"-forslag, hvoraf mange allerede tidligere er præsenteret, blev det på ingen måde stukket under stolen, at forslagene mindst lige så meget handler om ideologi som om politik. Det handler om, hvilket samfund det danske skal udvikle sig til. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i disse dage er på besøg i et samfund, der ikke så meget som tidligere erkender sig til lighed - Kina - havde overladt præsentationen af forslagene, der skal ændre Danmark radikalt, til justitsministeren og beskæftigelsesministeren. Ingen kan efter offentliggørelsen beskylde regeringen for rundkredspædagogik eller anden form for socialistisk tankegods i det nye oplæg. Snarere tværtimod. Her er det nok så gammelkendte metoder, der tages i anvendelse. Kort og godt kan "noget for noget"-princippet omskrives til termen straf eller belønning. I udgangspunktet er princippet om, at der skal være fordele ved at gøre en ekstra indsats, rigtig. Ingen kan efter gårsdagens præsentation betvivle, at det også er regeringens hensigt. Men risikoen, som regeringen også må være sig overordentlig bevidst, er, at vi ender i et elitesamfund, hvor det kun er de kloge, de dygtige og de stærkeste, der belønnes - og dermed får noget ud af den ekstra indsats. Derfor kan princippet om "noget for noget"ikke stå alene. Regeringen mangler endnu at fortælle, hvorledes de, der af mange forklarlige grunde ikke kan yde den ekstra indsats, som i sig bærer belønningen, skal behandles. Det er prisværdigt, at regeringen forfølger linjen med at gøre op med mange af samfundets dårligdomme, men det er langt fra nok blot at fokusere på de muligheder, de stærkeste sjæle har. De styrker, det danske samfund har bygget op gennem årtier, må ikke lide skibbrud i kampen for ideologi og idealer. Gør de det, er faren for, at vi ender med et samfund, hvor det kun er den stærkes ret, der tæller, for stor. Og det er forhåbentlig ikke det, regeringen vil.