Dana Cup

Her må man gerne pege

Byens gæster spørger om stort set alt i fremskudt turistbetjening

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det var nemt at finde turistinformationen, siger Trine Midthassel fra Stavanger i Norge. Hun ville bare gerne gerne vide, hvor hun kunne købe en badebold til sin datter. Foto: Henrik Louis Simonsen

Indgangen til Metropol er som en myretue, sådan en formiddag, mens der er Dana Cup og masser af gæster i byen.De slæber penge og købekort ind i boet, der lokker med og snesevis af skilte med gode tilbud og lidt sødt til ganen.De unge fylder godt i menneskemængden, som hurtigt fordeler sig i skilteskoven, men der er også folk, der stopper op, straks de er trådt indenfor.Her har Hjørring Turistinformation nemlig plantet en fremskudt betjening, som denne formiddag bliver passet af turistmedarbejder Anni Lyngbye.Hun står bag et lille bord med stakke af brochurer, en pc med internetadgang og en mobiltelefon. På bordet hænger det velkendte grønne logo med turistinformation, og det vigtigste grej her ved bordet er GPS’ens forløber, pegefingeren.Den kommer i brug, da en yngre tysker i strømper og sandaler vil vide vej.På jagt og på stopAnni Lyngbye peger ruten ud på et turistkort, og tyskeren spurter ud af døren, som om det snart er lukketid.- Han fik at vide, hvor han kunne købe udstyr til jagt og fiskeri, forklarer Anni Lyngbye, der i løbet af dagen må svare på mange slags spørgsmål.- I går blev jeg f.eks. spurgt, hvordan man kan tage den på stop til Schweiz! Jeg viste vej til området, hvor motorvejen syd på begynder, så måtte han selv finde ud af resten.I løbet af det lille turistkontors åbningstid fra kl. 10 -16 viser en foreløbig statistik, at Anni Lyngbye hjælper ca. 80 gæster og uddeler materiale til flere hundrede videbegærlige. - Jeg har mest hjulpet nordmænd, tyskere og danskere og henvist dem til seværdigheder og byens butikker, f.eks. A-Z og Bauhaus. Mange spørger også efter overnatning, men det er altså lidt svært at anvise overnatningsmuligheder her i uge 30, hvor stort set alt er optaget, forklarer Anni Lyngbye, der sædvanligvis passer sit arbejde i biblioteket på første sal i Metropol.Placering diskuteresTuristinformations normale placering i biblioteket på første sal er ofte til debat.Tilhængere kalder placeringen optimal og central, mens kritikerne synes, at det er alt for svært for turisterne at finde kontoret på første sal.Det sidste afvises ikke overraskende af bibliotekets udviklingschef, Børge Søndergård.- Skiltningen er rigtig god, og turisterne har altså ikke svært ved at finde os på første sal, understreger hanhan. Alligevel har han valgt at åbne en fremskudt post ved indgangen til Metropol.- Det er ikke fordi, turisterne har svært ved at finde os oppe på første sal. Slet ikke. Vi vil bare gerne møde Dana Cup-folket og alle de mange andre turister i byen up-front her i uge 30, forklarer han.Børge Søndergård tilføjer, at der ikke er planer om at gøre den fremskudte betjening permanent.