Her vil de danske virksomheder bo - og ikke bo
Danske virksomheder elsker Samsø, Vallensbæk, Glostrup og Herlev og hader Lemvig, Thisted, Ærø og Morsø

Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Henrik Bo
DANMARK:Med et indekstal på hele 8,22 er Samsø den mest attraktive Kommune I Danmark, hvilket er en opsigtsvækkende præstation.
- Mange virksomheder leger tydeligvis med tanken om at bosætte sig på smukke Samsø. Interessen passer godt med andre undersøgelser, som viser at der etableres ekstremt mange nye virksomheder på Samsø, siger Thomas Barfod fra Lokaleportalen.dk.
Lige efter Samsø kommer Vallensbæk, Glostrup og Herlev med indekstal på hhv. 7,11, 6,11 og 5,34.
Morsø i bund
Hel i bund i indekset ligger Morsø med et indekstal på 0,15. Lige efter Morsø kommer Ærø, Thisted og Lemvig med indekstal på hhv. 0,19, 0,22 og 0,24.
Hvis man kigger på de kommuner, der huser de 25 største byer ligger Høje-Taastrup helt i top med et indekstal på 3,02 tæt efterfulgt af Hørsholm, Fredericia og Roskilde med indekstal på hhv. 2,62, 1,55 og 1,48.
Blandt de 25 største byer ligger Sønderborg i bund med et indekstal på 0,26, tæt efterfulgt af Holsterbro, Esbjerg og Viborg - alle med indekstal på hhv. 0,41.
Hovedstadsregionen vinder Analysen viser også, at størstedelen af de danske virksomheder ønsker at bo i Hovedstadsregionen, som har flere søgninger end alle de andre regioner til sammen. Region
Nordjylland kommer på sidstepladsen, men Region Syddanmark Region Midtjylland har kun lidt flere søgninger.
Storbyer får baghjul
De store byer har lave indekstal. Aarhus har med et indekstal på 0,67 en skuffende tiendeplads i Region Midtjylland klart overgået af bl.a. Samsø, Odder og Hedensted kommuner. I Region Syddanmark har Odense med et indekstal på 0,46 en femteplads overgået af Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle.
Også i region Nordjylland viser analysen, at Rebild og Læsø er mere populære end Aalborg, som ligger på en tredjeplads med et indekstal på 0,53.
- I Hovedstadsregionen ser vi ganske forbavsende, at København er nede på den fjerde sidste plads blandt alle regionens kommer, siger Thomas Barfod
Om analysen
De danske virksomheders interesse for at bo i de enkelte kommuner gøres indbyrdes sammenlignelige ved at relatere antallet af søgninger i en kommune med den pågældende kommunes indbyggertal. Indekstallet fremkommer ved at gange dette tal med 100. Formlen bag en given kommunes indekstal er således: (Antal søgninger i kommunen/indbyggertallet i kommunen) x 100.
Nederst i analysen ses alle landets kommuner rangordnet i et samlet indeks.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.