Herlig betjening i fine omgivelser

Der er tale om en klassik indretning i den gamle krostue på Rold gl. Kro.
Fødevarer 9. december 2007 20:42

Centralt beliggende i Himmerland er det ikke ligefrem vanskeligt at finde frem til Rold gl. Kro, der ligger lige ved indkørslen i Rold by. Kroen har i 14 år været ejet af Bent Klit, der siden han var 16 år har arbejdet i restaurationsbranchen. Med en kro kommer der masser af arbejde, for dels skal der laves mad til de overnattende gæster, hvilket kræver servering tre gange i døgnet, og dels fungerer stedet også som restaurant, hvor andre mennesker kan komme forbi og nyde stedets gode retter. Det kræver også et omfattende menukort, hvor man kan se, at stedet både serverer almindelig husmandskost, men også bevæger sig over i gourmetgenren. Bent Klit var for otte år siden selv en af initiativtagerne bag Gourmet-ruten, hvor seks kroer i Danmark slog sig sammen om at skabe lidt ekstra kulinarisk kolorit på de gamle spisesteder. Hver enkelt kro står selv for at sammensætte menuen, hvor man kan vælge op til fem retter. Det er naturligvis også muligt at tilkøbe overnatninger på kroens hyggelige værelser, hvis man ikke har lyst til at skulle ud at køre lige efter måltidet. Vi besøgte kroen en tirsdag i starten af december - en aften, hvor der ikke er alt for travlt i restauranten men til gengæld en større generalforsamling i et af selskabslokalerne. Vi bliver mødt af ejeren selv, der udpeger et hyggeligt trepersoners bord midt i restauranten, hvor vi kan sidde og kigge på den typiske kroudsmykning med rådyrgevirer og jagtrifler. Vi får menukortet stukket i hænderne og allerede her spurgt, om vi har lyst til noget, mens vi venter. På tjenerens opfordring prøver den ene medspiser og jeg en velkomstdrik baseret på hedvin og en lille smule mørk rom tilsat danskvand, der for alvor renser ud i smagsløgene. Den anden medspiser har fået den sure tjans med at køre, så hun nøjes med en cola. Julemenu Uden ret meget betænkningstid vælger vi alle tre gourmetmenuen med fem retter, og allerede her viser stedet sin gode betjening, da den kvindelige medspiser ikke kan tåle fisk og derfor gerne vil springe over den ene forret. Tjeneren foreslår dog, at han i stedet serverer en salat med røget dyrekølle, og den er hun straks med på. Så vi vælger alle de fem retter til 430 kroner. Stedet har ikke en decideret vinmenu på kortet, men da det altid er rart at få lidt forskelligt serveret til de enkelte retter, vælger vi at spørge, og tjeneren siger beredvilligt, at han meget gerne vil sætte noget sammen for os. Derefter går der ikke lang tid, før første ret sættes foran os på bordet. En lille anretning med gravet unghanebryst serveret på en råsyltet rødkålssalat og en lille sirup til at give lidt sødt tilsnit. Unghanen er gravet med sennep og har en rigtig god smag, mens rødkålen for alvor er blevet frisket op med en råsyltning i balsamico. Alt i alt en ret, der sætter forventningerne op efter mere, selvom den ene medspiser synes, at rødkålen er en tand for syrlig. I glasset får vi en Pinot Gris fra vinhuset Leon Beyer fra Alsace - en årgang 2004. En god halvtør sag, som ikke går for meget ud over rettens særlige smagssammensætninger. Vi skal ikke vente længe, før vores andet forret finder vej til bordet, og her er tale om en af aftenens bedste oplevelser. Simpelt, men utroligt velsmagende. En enkelt stegt kammusling står på et leje af flødesauteret spinat, og rundt om ligger den dejligste hummerbisque, der for alvor er kraftfuld i smagen. Her er ikke tale om de store dikkedarer - blot gode råvarer, der fungerer sammen. Medspiseren er heller ikke mindre tilfreds med den røgede dyrekølle, som hun har fået som erstatning. Den serveres sammen med spæde salater, og der lyder flere veltilfredse lyde fra den kant. Denne gang får vi en tysk vin i glasset. En Juliusspital-Weingut fra 2006 på Müller Thürgau-druen. En ret tør hvidvin, der dog følges op af en meget lækker frugtig eftersmag med et strejf af lidt citron, der gør sig glimrende til muslingen. Andesteg på nye måde For at blive i det lidt julede er det naturligvis and, der udgør hovedretten. Fire stykker rosastegt andebryst hviler på et leje af langtidsbagt selleri, hvor der også har sneget sig lidt bagte æblestykker ind for for alvor at understrege det julede tilsnit. Retten ankommer også med en lille servering af Pommes Anna, og endelig er der også jul i saucen, der helt igennem er baseret på kirsebær og med mange bær i. Andekødet er meget velsmagende, men måske en lille smule sejt i det - til gengæld kan der intet udsættes på tilbehøret, der komplimenterer anden særdeles fortræffeligt. De langtidsbagte selleri er fyldt med smag, og kirsebærsaucen giver en anderledes oplevelse, der absolut ikke er til den dårlige side. I glasset er der denne gang en Crozes-Hermitage fra 2004 på Syrah druen. En vin fra det lille franske vindistrikt i Rhone-området. Et ganske fint lille glas, der har en god dybde i smagen og en herlig eftersmag, der bliver siddende længe. Så er det blevet tid til ostene, og her holder stedet sig til et rent dansk udvalg. Tre små stykker ost er på tallerkenen, og i midten svømmer lidt valnødder rundt i en god og kraftig ahornsirup. Første ost er et stykke mild dansk Svendbo, der er ganske tilforladeligt i smagen uden det store spræl. Straks mere spændende er gedeosten fra Them - en klassisk dansk gedeost men med masser af smag og absolut topscoreren på ostetallerkenen. Endelig er der også et stykke blåskimmel fra Løgismose mejeri. En meget kraftig blåskimmel lavet på fåremælk og så stærk i smagen, at den ene medspiser må give op. Til osten serveres en kurv med brød og kiks, og da sulten stadig ikke er helt mættet tager vi rigeligt imod det gode brød. Til osten får vi valget mellem en vin fra Amarone eller en portvin, og da portvin normalt gør sig godt til ost, prøver vi os med den. Tjeneren finder en Late Bottled fra Graham¿s, men her får vi aftenens skuffelse i vinmenuen. Portvinen er smagsmæssigt slet ikke i stand til at følge med ostene. Den gør i hvert fald ikke nogen fortræd. Endelig er tiden kommet til desserten, der desværre er aftenens madmæssige lavpunkt. Kejserinderis med abrikossauce står der i menukortet, og her er tale om en risrand, der minder lidt om risalamande tilsat cocktailbær. Som tilbehør er der friske abrikoser ved saucen , og de er særdeles gode, men retten som helhed er lettere kedelig. Til gengæld får vi en god oplevelse i vinglasset, hvor tjeneren denne gang har fundet frem til en cognac fra Daniel Boujou. En Pineau Charentes med masser af smag og en god blanding af syrlighed og sødme, der står godt til desserten. Alt i alt byder Rold Gl. Kro på masser af god mad, og man kan også i kortet finde frem til den mere klassiske danske kromad, hvis det mere er det, man hælder til. Spisekortet er stort, og det samme er vinkortet, hvor man også kan gå på opdagelse blandt flere spændende vine. Der er ingen tvivl om, at køkkenchef Lotte Jakobsen kan sit kram, og derfor vakler jeg imellem at give tre eller fire gafler. Kvaliteten er der på flere af retterne til de fire, men et par enkelte svipsere gør, at jeg bliver på de tre i denne omgang. Der er dog absolut basis for mere på kroen. Særligt hvis også portionsstørrelserne lige får et lille nyk opad. Alt i alt modtog vi for tre personer en regning på 2270 kroner inklusive velkomstdrink, og det må siges at være ganske rimeligt. { Rold gl. Kro, Hobrovej 11, Rold Telefon: 9856 1700 Restauranten er åben alle ugens dage til 23.00

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...