Herman Bang mindes i Sæby

Nordjyllands Kystmuseum sætter fokus på den kendte forfatter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gamle postkort fra Sæby guider os tilbage til Herman Bangs tid.

SÆBY:I år er det hundrede år siden forfatteren Herman Bang døde.

Nordjyllands Kystmuseum mindes på museet i Sæby forfatteren, der var en velkendt skikkelse i Sæby.
I samarbejde med en studerende fra Kultur- og Naturformidleruddannelsen på UCN i Hjørring har Nordjyllands Kystmuseum udarbejdet ny formidling om forfatteren Herman Bang og hans forhold til området omkring Sæby.
Herman Bang, og en lang række af datidens største kendisser, kunstnere og forfattere, kastede i slutningen af 1800-tallet deres kærlighed på Sæby, hvor de samledes de år efter år.
Kunstnerne malede i skoven, mens forfatterne fandt ro i den lille provinskøbstad til at skrive og finde inspiration til nye værker. Enkelte slog sig ned og fik mere permanente tilhørsforhold til Sæby.
Historien om kunstnerne og forfatterne i Sæby kan opleves i Clasens Have, bag Algade 3 i Sæby.
Her ligger museets lille anneks, den lille gule bygning ved fiskerstien, hvor døren står åben til en gratis fortælling med mange stemningsfulde billeder fra en særlig tid i Sæby.
I år er udstillingen suppleret med en uddybning om forfatteren Herman Bang i anledning af hundredeåret for hans død.
Som et andet ekstra tiltag af formidling i forfatternes fodspor er der udarbejdet en folder, hvor man kan opleve steder i Sæby, der har knyttet sig særligt til de enkelte forfatteres tid i byen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.