Herning Blue Fox vinder topkampen over førerholdet

De forsvarende ishockeymestre vandt hjemme 4-1 over Frederikshavn White Hawks, der topper AL-Bank Ligaen.

Herning Blue Fox vinder topkampen over førerholdet

Ishockeymestrene fra Herning Blue Fox vandt fredagens topkamp i AL-Bank Ligaen mod Frederikshavn White Hawks med 4-1.

I Herning var hjemmeholdet foran 2-0 efter første periode. Anden periode endte 1-1, inden mestrene lukkede kampen helt i tredje periode med yderligere en scoring.

Fire forskellige spillere scorede for Herning-mandskabet, der trods sejren fortsat er på tredjepladsen.

Det var Anders Poulsen, Jordan Fulton, Branislav Rehus og Anders Søgaard Jensen, som scorede for hjemmeholdet.

Herning er nu kun tre point efter Frederikshavn White Hawks, der kunne have mistet førstepladsen senere fredag aften, hvis Aalborg Pirates hjemme havde vundet over Odense Bulldogs.

Men aalborgenserne tabte 1-2 hjemme til fynboerne efter straffeslag. Dermed fører Frederikshavn White Hawks med et point foran Aalborg Pirates.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst