Herning skarpest i fin kamp

Isslaget mellem AaB og Herning i Gigantium Isarena havde det meste, men midtjyderne sejrede 4-1.

Tempo, action, målchancer, spænding, knaldhårde tacklinger, slagsmål og blod på isen. AaB Ishockey-Herning havde alle de ingredienser en god hockeykamp skal indeholde. Desværre kvitterede blot godt tusinde tilskuere ved at møde op i Gigantium Isarena. Se de mange billeder fra kampen her De der tjekkede ind kunne kun tillade sig at være utilfredse med udfaldet, for det blev gæsterne fra Herning, som sejrede i den underholdende kamp, selvom AaB havde en massiv overvægt i skud mod mål Chancer var der nok af i opgøret, der i visse momenter havde karakter af blitzkrig. To gode målmænd i Simon Nielsen og Lobus Pisar samt nogle obstruerende stolper, var dog i vejen for at kampen endte i et målorgie. AaB's manager Karsten Arvidsen vil her i weekenden tage en beslutning om Simon Nielsens tryout skal veksles til en permanent aftale. Bedømt på midtjydens to kampe i denne uge mod Rødovre og Herning mellem stængerne, vil det være et regulært selvmål ikke at tilknytte ham, hvis ellers de økonomiske ender kan nå sammen. Kampen illustrerede også, at AL Bank-Ligaen i denne sæson bliver tættere end nogensinde. Der bliver virkelig kamp om at slutte i top seks, og dermed indløse en plads i slutspillet. - Vi kan vel blive mellem nummer to og otte, siger Karsten Arvidsen, som ikke tør spå om mere end, at de dobbelte, danske mestre fra SønderjyskE tager grundserien.